Ebbe Skjalmsen, d. .1151, godsejer. Død i Sorø klosterk. S. havde sin gård i Bjernede og her opførte han sammen med sin anden hustru Ragnhild en gårdkirke af træ hvilket bevidnes af en indskriftsten i væggen på den rundkirke i sten som sønnen Sune Ebbesen lod afløse trækirken. S. blev ifølge Saxo Sven Grathes særlig fortrolige rådgiver uden hvem denne intet betydningsfuldt foretog sig; han fik overladt Roskilde at forsvare, men måtte på et tidspunkt opgive den til Knud Magnussen. Sammen med sine brødre Asser Rig og Toke stiftede S. i begyndelsen af 1140'erne benediktinerklosteret i Sorø, den spæde begyndelse til Hvideslægtens mægtige cistercienserstiftelse der særligt voksede under Assers søn Absalons beskyttelse. S. og Ragnhild begravedes i benediktinernes klosterkirke hvorfra de i 1200-tallets slutning førtes til cistercienserkirken.

Familie

Forældre: Skjalm Hvide (død ca. 1113). Gift 1. gang med Gyda. Gift 2. gang med Ragnhild (Rachanild), død ca. 1161. – Far til Sune Ebbesen. Bror til Asser Rig og Toke S.

Bibliografi

J. E. Boesen: Skjalm Hvide og hans slægt, 1900 = Sorø akad.s progr. 1900 12–25. Poul Nørlund i Sorø. Klosteret, skolen, akademiet I, 1923–24 53f 66. John Danstrup i Festskr. til Erik Arup, 1946 67–87. Tage E. Christiansen i Det skabende menneske I, 1981.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig