Edel

Edel, Adela, mellem 1065 og 1071-1115, dronning. E. blev ca. 1080 af sin far givet til Knud som ægtefælle med henblik på at styrke en flamskdansk alliance mod Vilhelm Erobreren. Efter at Knud var blevet dræbt i Albani kirke i Odense 10.7.1086 flygtede E. med sin søn, Carl den Danske, til sin far i Flandern, mens Knuds bror Erik synes at have taget hendes to døtre med til Sverige. Her blev de i alt fald gift, Cæcilia med den gøtiske jarl Erik, Ingerd med Folke, stamfar til folkungerne. 1092 blev E. af sin far sendt til Apulien for at ægte hertug Roger, med hvem hun fik tre sønner, hvoraf de to ældste døde som små. Ved Rogers død 1111 efterlod han Apulien til sønnen Vilhelm og E. var regent for denne til sin død i 1115. E. nævnes blandt Roskildekirkens velgørere, skænkede 1090 gaver til St. Thierry ved Reims for Knuds sjælefreds skyld og fra Apulien sendte hun gaver til udsmykning af hans helgenskrin i Odense. E. hører til de kvinder som gennem ægteskaber skabte forbindelse mellem fyrstehuse i de forskellige dele af Europa.