Edv. Ph. Mackeprang

Edv. Ph. Mackeprang, Edvard Philip Mackeprang, 4.2.1877-29.1.1933, statistiker. Edv. Ph. Mackeprang blev student 1896 fra Gammelholms latin- og realskole og begyndte herefter på Polyteknisk læreanstalt. Året efter gik han over til at studere økonomi og statistik på universitetet. I studietiden underviste han arbejdere i studentersamfundets aftenskole og var meget aktiv ved oprettelsen af Socialøkonomisk samfund 1899.

Han blev cand.mag. 1901 i økonomi og statistik med statistik som hovedfag. S.å. tog han studieophold i Schweiz hvor han fulgte forelæsninger hos den berømte økonom Vilfredo Pareto; 1903-04 var han på studierejse i Tyskland, Italien og Frankrig. 1901-05 var Mackeprang assistent i statens statistiske bureau (Danmarks statistik). 1906 blev han doktor i statsvidenskab på en afhandling om Pristeorier. Professor Harald Westergaard var som opponent usædvanlig kritisk; en nutidig vurdering har derimod fremhævet, at afhandlingens centrale afsnit hvor efterspørgselskurverne for en lang række varer estimeres ved mindste kvadraters metode var det første pionerarbejde inden for faget økonometri, en indsats der tidligere har været tillagt den amerikanske økonom H. L. Moore med afhandlinger fra 1911 og 1914.

Edv. Ph. Mackeprang havde forøvrigt allerede i sin første bog Forbruget, 1902, anvendt økonometriske metoder ved at finde frem til indtægtens grænsenytte på grundlag af oplysninger om forbruget. Westergaards strenge kritik har sikkert bevirket, at Mackeprang ikke fortsatte sine økonometriske beregninger, men anvendte sine statistiske kundskaber på mere praktiske opgaver. Han fik sekretærarbejde for bogtrykkerforeningen, bogbinderlauget og håndværkerforeningen. 1907 løste han opgaver for forsikringsselskabet Folket, og efterhånden blev forsikring hans hovedarbejdsfelt. 1909-14 var han redaktør af Assurandøren. Fra 1914 drev han også egen assuranceforretning med tilknytning til Lloyds i London. Fra 1915 var han redaktør og udgiver af forsikringstidsskriftet Dansk Assurance. Fra 1916 var han forsikringsteknisk konsulent for Grosserersocietetet og Dansk arbejdsgiver- og mesterforening. S.å. blev han direktør for Dansk Grundejerforsikring.

Edv. Ph. Mackeprang begrænsede sig dog ikke til at være forsikringsspecialist. Han udnyttede sin ret til at holde forelæsninger ved universitetet og deltog 1911 og 1924 i konkurrencer om professorater i statsvidenskab. I begge tilfælde blev både hans faglige skrifter og hans indsats under konkurrencen anerkendt som kvalificerende, men 1911 blev den foretrukne Axel Nielsen og 1924 svenskeren Bertil Ohlin.

Mackeprang udfoldede også en betydelig litterær virksomhed med et bredt statistisk og samfundsøkonomisk interessefelt. 1906 og 1907 var han Jak. Kr. Lindbergs medarbejder ved Industriberetningen. 1908 udgav han en større afhandling Danske Arbejdsoverenskomster, 1911 Afsnit af den danske Arbejderbevægelses Historie. I. Laugstiden. 1911-12 var han redaktør af det af Fernando Linderberg grundlagte tidsskrift Samfundets Krav. 1912 udgav han sammen med Alfred Høyer Arbejdsløshed og Arbejdsanvisning. 1913-17 var han redaktør af det landøkonomiske tidsskrift Dansk Land, 1922 udsendte han Kortfattet dansk Forsikrings-Leksikon, 1923 Afsnit af Statistikens Teori I. Antropometri hvor han behandler de fleste af fagets hovedproblemer, 1924 Matematisk Nationaløkonomi og Teoretisk Nationaløkonomi I. Omsætningskurver. Den første bog er navnlig en redegørelse for anvendelse af matematik af kendte økonomer fra 1800-tallet, den anden en lærebog om prisdannelsen med gennemgang af efterspørgsels- og udbudsfunktioner. Han skrev desuden en række mindre skrifter og tidsskriftartikler om statistiske og sociale spørgsmål.

I Det Mackeprangske Fætterskab, 1917 og Stamtavle over den danske Familie Mackeprang (sammen med Emil Mackeprang), 1929 har han redegjort for sin slægt.