Egil Ragnarsen, Blod-Egil, d. ca. 1084, høvding. R. var født i Ribe bispedømme, hvor hans far Ragnar, en af Sven Estridsens mænd ejede jordegods. Da R. tilbød Knud den Hellige sin tjeneste, gjorde denne ham til høvding på Bornholm hvor befolkningen først efter 1060 var blevet kristnet. Under et søslag mod venderne skal han have slukket sin tørst med vand blandet med de såredes blod. Trods kongens formaninger undlod R. at søge kirkens sonebod for denne vanhellige drik hvorfra tilnavnet Blod-Egil, og han blev afsat. R. forblev dog på Bornholm, men kom under kongens mistanke for sørøveri. Efter at være pågrebet tilstod han at have dræbt besætningen på et norsk skib og røvet ladningen. Kongen skal være kommet i modsætning til R.s standsfæller da han lod ham hænge uden dom. I Danmark glemtes R. tidligt, men på Island nedskreves i Flatøbogen og i Knytlingasaga udførlige skildringer af hans færd.