Egino, d. 19.10.1072, biskop i Dalby og Lund. E., hvis navn synes at sige at han var af tysk herkomst, blev viet af ærkebiskop Adalbert af Bremen. I en skrivelse fra denne til biskop Vilhelm af Roskilde omtales han som biskop af Dalby. Sven Estridsen havde samtidig med at Vilhelm blev bisp i Roskilde udskilt Skåne fra Roskilde stift og sat to bisper derovre – Henrik i Lund og E. i Dalby. Da Henrik døde flyttedes E. til Lund, og hele Skåne underlagdes hans kirkelige styre. Adam af Bremen giver E. et godt lov og fremhæver hans iver for kristendommens udbredelse i Blekinge og på Bornholm; hans virke strakte sig endda ind på svensk grund. Stiftelsen af Augustinerkonventet i Dalby og grundlæggelsen af den anselige kirke tilhorer E.s tid. Han døde just som han vendte hjem fra en Romarejse.

Bibliografi

Adami Bremensis Gesta Hammaburgensis ecclesiæ pontificum, 3. udg. ved B. Schmeidler, Hannover 1917, bog III kap. 53 76 77: bog IV kap. 8 9 30. – L. Weibull i Hist. t. för Skåneland V, Lund 1914 116-21. Otto Rydbeck: Den aldsta kristna konsten i Skåne, Lund 1920. Hal Koch: Danm.s kirke i den beg. højmiddelalder I-II, 1936. Ingvar Andersson: Skånes hist. 1, Sth. 1947.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig