Einar Laumann Jørgensen

Einar Laumann Jørgensen, 10.8.1920-10.12.2006, skovrider. Født i Vladivostok. L. J. blev forstkandidat 1944 og var fra 1945 ansat ved statsskovbruget, 1957-62 som skovtaksator og 1962-88 som skovrider ved Kbh.s skovdistrikt, bl.a. Hareskoven og Nørreskoven. Vestskoven hører til Kbh.s skovdistrikt og L. J. forestod skovplantning og etablering af fritidsområder, herunder også planlægning af arbejdet som han gjorde rede for i Vestskoven, et landskab under forvandling, 1982. Samtidig med skovridertjenesten varetog han statens tilsyn med egnenes private skove. 1970-75 var han medlem af fredningsplanudvalget for Kbh.s, Frederiksborg og Roskilde amter, og 1972-76 lektor i landskabs- og fredningslære ved landbohøjskolen. Hans store interesse for naturfredning gav ham sæde i hovedbestyrelse og forretningsudvalg for Danmarks naturfredningsforening 1962-75. Også inden for skovhistorien og som amatørarkæolog ydede han en betydelig indsats. I Dansk skovforenings, Danmarks naturfredningsforenings og Værløse historiske forenings skrifter findes adskillige artikler fra hans hånd. Særligt bør fremhæves hans undersøgelser vedr. hedenske offersteder på Kbh.s skovdistrikt, beskrevet i sidstnævnte skrift 1980, Sakrale riller i sten, upåagtede helleristninger. Især interesserede han sig for astroarkæolog, hvilket bl.a. resulterede i bogen Stjerner, sten og stænger : arkæo-astronomi i Danmark, 1994. Sammen med P. Chr. Nielsen skrev L. J. statsskovbrugets jubilæumsværk Nordsjællands skove gennem 200 år, 1964. J. L.s interesse for naturfredning, skovhistorie og skoven som fritidsområde prægede det skovdistrikt han bestyrede. L. J. var bestyrelsesmedlem i Værløse historiske forening fra 1962 og i Skovhistorisk selskab fra 1972. Han modtog naturfredningsprisen 1978.