Elof Risebye, Elof Christian Risebye, 3.4.1892-11.7.1961, maler. Født på Frbg, død i Kbh., urne sst. (Vestre). R. levede som dreng og ganske ung en årrække i USA (1905–13) og var 1910–12 elev ved Art Institute i Chicago. Efter at være vendt hjem til Danmark blev han okt. 1914 optaget på kunstakademiet som elev af Viggo Johansen og Julius Paulsen og frekventerede 1919–21 dekorations-skolen med Joakim Skovgaard som lærer. Dette skulle blive afgørende for hans senere virke. Af selvstændige freskedekorationer udførte R. billederne i Sindal filialkirke (1921), kalkmalerierne i Vejlby kirke ved Randers (1923) og i Skt. Markus i Kbh. (1924) samt fresken i Gedser kirkes apsis (1925). – R. knyttede sig nært til billedhugs geren Paul Kiærskou og ledede 1923–25 sammen med ham en privat kunstskole. 1924 blev han lærer ved kunstakademiets dekorationsskole, 1945 docent og 1949 professor. Han bistod 1925–27 Skovgaard ved udførelsen af dennes fresker i Lunds domkirke og 1930–31 ved dekorationen af bryllupssalen på Kbh.s rådhus samt istandsatte freskerne i Viborg domkirke fra 1942. R. deltog i andre store dekorationsopgaver som Ejnar Nielsens mosaikker i portrummet ved Det kgl. teaters nye scene 1933–39 og påbegyndte 1943 forarbejderne til restaureringen af J. V. Sonnes frise på Thorvaldsens museum. Frisen blev aftrukket 1951 under R.s ledelse, men det blev Axel Salto der fik opgaven at genskabe frisen på museets mure.

R. påtog sig ikke kun dekorationsopgaver, en stor del af hans virksomhed som kunstner optages af malerier, for det meste med religiøse eller mystiske emner. 1933 mistede han sin ven Paul Kiærskou, et chok han forsøgte at komme over ved at skildre sin sorg i en række på syv malerier Billeder malet ved en Vens Død, en slags åndelige selvportrætter holdt i en mørk blågrøn kolorit. I årene fremover arbejdede han videre med denne emnekreds, malerier som Ved en Kiste, 1934, Den sjælesyge, 1935 og Sorg, s.å., alle kendte i flere versioner og af samme maleriske karakter som billederne efter Kiærskous død, en årsag til at han kaldtes "Sorgens maler". Inspireret af flere besøg i Italien malede R. religiøse motiver som fx Svededugen og figurmotiver som Hyrder i Abruzzerne, 1939. Nogle enkelte landskaber kendes også fra hans hånd, men menneskeskildringer prægede af ensomhed og sorg udgør hovedparten af hans livsværk. Han har karakteriseret sin egen kunst med følgende ord: "Jeg har aldrig kunnet male det mine Øjne saa – men kun det jeg følte i mit Indre – man kan kalde det for "Sjælemaleri", om man vil – men mine Billeder er oplevet gennem det der mødte mig i Livet – de har alle været Sandhed for mig!".

R. rejste ganske meget, første gang 1922 til Wien, Budapest, Tyrkiet, Egypten, Grækenland og Italien, det land han oftest besøgte (1931, 1932, 1933, 1934, 1936, 1939, 1947 og 1949), men han var også i Berlin og Dresden 1927 og i Paris 1939. Han udstillede 1916–21 på Kunstnernes efterårsudstilling og fra 1917 af og til på Charlottenborg. 1930 holdt han sammen med Kiærskou en udstilling i Den frie, 30 år senere viste han samme sted et retrospektivt overblik over sit værk. Fra årene omkring 1950 kendes nogle grafiske blade fra R.s hånd. Han var medlem af censurkomiteen for Kunstnernes efterårsudstilling i flere omgange, fra 1941 af bestyrelsen for Den frie og fra 1950 af akademirådet.

Familie

Forældre: glarmester, købmand Eduard Christian Jensen (1862–1928) og Pauline Andersen (Lerche) (1878–1948). Navneforandring 10.4.1922. Ugift.

Udnævnelser

R. 1951. R.1 1957.

Ikonografi

Buste af Gunnar Hansen, 1920. To tegn. af Joakim Skovgaard, 1925. Buste af Helle Klint Bentsen udst. 1927 og af Paul Kiærskou udst. s.å. samt af samme, i overnaturlig størrelse, s.å. Samtlige figurer i Kiærskous arbejder i Ansgarkirken i Ålborg bærer R.s ansigtstræk, 1929–31. Dobbeltbuste af samme 1931–32 (Fyns stiftsmus.; St.mus.). Mal. af Juliane Sveinsdottir udst. 1931 og 1932 samt ca. 1939. Malet selvportræt 1939. Mal. af Ingolf Røjbæk udst. 1945. Tegn. af Gunnar Hossy, 1959 (Kgl.bibl.) og af Otto Christensen, 1960 (Fr.borg). Afbildet på tegn. af Hans Bendix udst. 1962. Foto.

Bibliografi

E. R.: Mit livs maleri. Den frie udstill.s bygn. 1960 (kat.). – Interview i Ekstrabl. 14.11.1935. E. R. i Medd. fra Thorvaldsens museum 1959 49–74. – Ivar Bentsen i Architekten XXIV, 1922 258–61. Chr. Houmark i BT. 29.3.1928 og 21.10.1932. Sig. Schultz i Dagens nyheder 31.10.1933 og 1.12.1935. Samme i Konstrevy IX, Sth. 1933 225f. Carsten Nielsen i Berl.tid. 2.12.1935. Ragnhild Schurer v. Waldheim i Samleren XIII, 1936 69–72. Andr. Friis i Den frie udstill.s kat. 1940 19–21. Bertel Engelstoft: E. R., 1945.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig