Else Kai Sass, 6.1.1912-16.12.1987, kunsthistoriker. Student fra 1930, magister i kunsthistorie 1944 er data der tilsyneladende angiver et langsomt forløb, men de skal korrigeres for ægteskab, børn og en betydningsfuld indsats som kunstkritiker ved Nationaltidende. I Else Kai Sass' videre karriere tyder intet på hverken langsommelighed eller ledige stunder. På trods af adskillige stillinger og talrige hverv er det alligevel stadigheden der er det gennemgående træk. Else Kai Sass knyttedes til Thorvaldsens museum som student, blev museumsinspektør sst. 1945 og forlod det 1954 efter 17 års virksomhed. Samme år udnævntes hun til den første professor i kunsthistorie ved Århus univ., opbyggede faget fra grunden og skabte det første moderne kunsthistoriske institut i landet. 13 år senere kunne hun, da hun kaldtes til professoratet i København, efterlade en vel fungerende arbejdsplads i Århus. Der skulle en energisk indsats til for at omskabe det vegeterende kunsthistoriske laboratorium i hovedstaden til et levende institut med mange medarbejdere i en tid hvor universitetets århundredgamle hierarki omstyrtedes. Else Kai Sass fik med smidighed og fast hånd styret instituttet ind i smult vande uden de voldsomme konfrontationer man var vidne til andetsteds, og efter 11 års hårdt arbejde kunne hun med sindsro forlade sit værk. I Århus lagde hun i årene 1955–61 som leder af kunstmuseet grunden til endnu en tidssvarende institution. Else Kai Sass markerede sin centrale plads i dansk kunstliv som medlem af Ny Carlsbergfondets direktion fra 1961–82.

Allerede i studietiden supplerede Else Kai Sass de hjemlige erfaringer med langvarige rejser i udlandet, og bortset fra krigsårene foretog hun næsten årligt studierejser overalt i Europa foruden en to måneders rejse til museer i USA 1959. Det er et bredt spektrum resultatet af disse studier og rejser afspejler i hendes videnskabelige produktion. Den er omfangsrig, men visse hovedlinjer i de mange områder Else Kai Sass beskæftigede sig med lader sig afstikke. Først og fremmest portrættet havde hendes bevågenhed, som det udtryk det er for mennesket bag figuren, for den tidsalder det tilhører og for det, der meddeles os. Allerede i studietiden kom den grundlæggende studie om det danske barokportræt Bidrag til en Karakteristik af Abraham Wuchters Alderdomsværk (Kunstmuseets Aarsskrift, 1942). Hovedværket er dog de tre monumentale bind Thorvaldsens Portrætbuster, 1963–65, et vældigt arbejde der med flid og omhu, skarpsindighed og humor bringer samling over dette næsten uoverskuelige oeuvre. Her synes at være samlet hvad menneskeligt muligt er om dette store galleri af empirens og biedermeiertidens mennesker, som man synes at begribe og komme nær gennem de både skarpe og indfølende analyser af busterne. Store kunstnere og deres berømte, berygtede og psykologisk interessante modeller udfordrede Else Kai Sass' intellekt. Blandt hendes mest dybtgående og lærde undersøgelser ses derfor Studier i Christiern IIs ikonografi (Kbh.s univ.s festskr., marts 1970) hvor der ikke blot kastes nyt lys over den fascinerende konges ungdomsportrætter, men også over portrætmaleren Michel Sittow. Disse studier i portrætter af Christian II blev fulgt op i en detektivisk undersøgelse A la recherche d'un portrait disparu de Christian II, Roi de Danemark, peint par Albrecht Durer en 1521 (Hafnia, 1976). I Comments on Rembrandts passion paintings and Constantijn Huygens's iconography, 1971 behandles forholdet mellem to af åndslivets største uden at man af den tørre titel skal lade sig forlede til at tro at det blot handler om dateringen af Rembrandts passionsbilleder og portrætter af Huygens. Som det er vanligt i Else Kai Sass' produktion bringes læseren også dybt ind i samtidens kunst- og kulturhistorie. Hun lod ikke en løs ende ligge. Når problemet om Pilatus' disput med ypperstepræsten om indskriften på korset berøres i sidstnævnte værk så tages tråden op i Pilate and the title for Christ's cross in medieval representations of Golgotha (Hafnia, 1972), et centralt arbejde i hendes andet store interessefelt, ikonografien. Her sættes det billedlige tema i relation til kirkespillenes litterære tradition for behandling af samme emne. The wise men from the East (Studia Romana in honorem Petri Krarup, 1976) er et ikonografisk arbejde, især om motivet i renæssancens Italien. Hendes sidste store værk blev Lykkens tempel. : et maleri af Nicolai Abildgaard, 1986.

I sin øvrige produktion beskæftigede Else Kai Sass sig med talrige emner spændende fra kunsthistoriens historie i Danmark til danske kunstnere fra dette århundrede som Vilhelm Hammershøi, Kai Nielsen og Kay Christensen. Som lærer kunne Else Kai Sass øse af sin rige forskning og gennem den indføre eleverne i kunsthistoriens metode og systematik der havde været et forsømt område. Else Kai Sass gjorde en væsentlig indsats for at give dansk kunsthistorie internationale forbindelser. Hun grundlagde tidsskriftet Hafnia-Copenhagen papers in the history of art (1970ff) der skulle bringe dansk forskning ud på hovedsprogene og arbejdede energisk i den danske sektion af den internationale komité for kunsthistorie siden 1954. 1979 blev hun membre honoraire af Comité international d'histoire de l'art. I Thorvaldsens portrætbuster karakteriserer Else Kai Sass Thorvaldsen og den norske maler J. C. Dahl bl.a. sådan: "en god portion stædighed, men tillige begge med evnen til at begejstres over alt skønt og med en vågen interesse for yngre fagfæller". Disse ord kan uden vanskelighed bruges om hende selv, læg dertil en vel udviklet humoristisk sans. Medlem af Det kgl. vidensk. selsk. og Kungl. vitterhets, hist. och antikvitets akad., Sth.

Familie

Else Kai Sass er født i København og døde i København; begravet på Tibirke kirkegård.

Forældre: Karen Margrethe Brasen (1878–1921, gift 1907 med Valdemar Bjernede, født 1885, ægteskabet opløst 1914). Gift 13.4.1934 i Kbh. (b.v.) med maler Kai Louis S., født 1.10.1898 i Kbh., død 17.8.1957 i Hillerød (gift 1. gang 1925 med Ingeborg Sandby Henriksen, født 1906 (gift 2. gang 1937 med bibliotekar Anker Meyer, født 1906)), s. af skibsreder Christian Sass (1862–1929) og Harriet M. Helland (1868–1950).

Ikonografi

Afbildet på tegn. af Otto Christensen, 1971. Foto.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig