Emil B. Sachs

Emil B. Sachs, Emil Bertel Sachs, 16.2.1855-31.7.1920, pædagog, filantrop. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Mos. Vestre). S. voksede op i et velstående jødisk hjem med stærke kunstneriske, politiske og sociale interesser, samlingssted for den unge generation der i forrige århundredes slutning arbejdede på en politisk og æstetisk nyorientering. På mødrene side var S. fætter til brødrene Brandes (Edvard, Ernst og Georg), og blandt hans ungdomsvenner fra hjemmet var Niels Neergaard og Carl Nielsen. S. begyndte som forretningsmand. Han uddannedes i praksis og etablerede sig siden som modehandler i Kbh. For hans raffinerede smag fandtes der imidlertid næppe en tilstrækkelig kundekreds i byen, og måske havde også andre ting – arbejdet for ungdommens vækkelse og filantropisk arbejde – for stor plads i hans hjerte til at han rigtig reusserede. I hvert fald slog han til då hans fagfælle Holger Petersen tilbød ham stillingen som inspektør ved Købmandsskolen, hvilken stilling han overtog ved indvielsen af bygningen på Nørrevold 1902 og bestred til sin død. Det er ikke som skabende handelsskolepædagog S. har betydet mest. Hans undervisning i praktisk salgskunst på ekspeditriceskolen bør dog fremhæves, dels fordi den rimeligvis var det første forsøg i den retning herhjemme, og dels fordi en linje fører derfra ned til den senere statsanerkendte butikslærlingeuddannelse. S.s egentlige livsgerning blev arbejdet for at vække og omskabe levende unge mennesker, og her gav stillingen ved Købmandsskolen rige muligheder. Som inspektør og som bibliotekar ved skolens anselige bibliotek søgte S. at lære så mange af skolens elever at kende som muligt. S. var dog, trods sin indstilling, ikke propagandist i en bestemt sags tjeneste. Han virkede ved sin stærke og inciterende personlighed og sin overlegne livskunst. Naturligvis blev hans interesser og navnlig de æstetiske ikke uden indflydelse på hans unge venner. For den generation der i disse år besøgte Købmandsskolen blev hans betydning ofte afgørende; hans bolig på skolen blev et åndeligt hjem for en stor kreds. S. var ikke en verdensfjern æstetiker. Det lykkedes ham at give sit kulturelle arbejde institutionelle rammer der i lang tid kom til at præge skolen, således lørdagsaftener med koncerter og foredrag, og elevrejser med faglige, men først og fremmest kulturelle formål. Hans højst individuelle arbejde med anvisning af stillinger til de unge blev i kraft af hans menneskekundskab af lige betydning for disse, for skolen og for samfundet. Allerede inden sin overgang til skolegerningen havde S. arbejdet på de linjer som her er skitseret. Skønt ikke student var han et fremtrædende medlem af Studentersamfundet hvis tanker han søgte at sprede til videre kredse gennem sit medlemskab i Frisindet ungdom, hvor han var en af de drivende kræfter. Blandt andre virkefelter kan nævnes Studentersamfundets arbejderkoncerter og Kjøbenhavns legepladsforening, af hvilken han fra begyndelsen havde den daglige ledelse, ligesom han af pietet mod sit hjem fortsatte faderens arbejde i den mosaiske brøduddelingsstiftelse. S. var et hjertemenneske, og hans betydning for dem der har nydt godt af hans virke er uvurderlig; hans arbejde med at finde fo'rmer for udbredelse af æstetisk kultur til andre kredse end akademikerne vil have blivende værd.