Emil Petersen

Emil Petersen, Christian Emil Ulrik Petersen, 12.4.1856-2.7.1907, kemiker. Født på Kustrup mølle, Vejlby sg. ved Middelfart, død i Kbh., urne på Bispebjerg. P. blev 1865 sat i Odense katedralskole, af hvis femte realklasse han gik ud 1870 for at lade sig uddanne til søofficer. Han deltog i et togt med et af marinens skibe og bestod 1872 adgangseksamen til søofficersskolen med udmærkelse. Imidlertid forlod han 1874 denne skole og bestod samme år adgangseksamen til Den polytekniske læreanstalt hvor han 1879 blev kandidat i anvendt naturvidenskab (kemi) med 1. karakter. -P. var nogle måneder ansat ved Elghammars jernværk i Småland og udarbejdede her en metode til fremstilling af vanadin-præparater af slaggen. Han underviste 1880-81 som timelærer ved Horsens lærde skole og forberedte sig samtidig til studentereksamen som han bestod 1881. P. var nu i et år assistent ved Den polytekniske læreanstalts kemiske laboratorium, men på grund af resultatløsheden af hans kemiske forsøg forlod han midlertidigt kemien og kastede sig over kulturhistoriske studier bl.a. med et studieophold i Paris. Fra denne periode stammer en artikelserie i Tilskueren (1884) om franske naturforskere (bl.a. A. L. Lavoisier) og en bog om stjernetydning i 1500-tallet (1885). I februar 1885 blev P. ansat som assistent ved universitetets kemiske laboratorium og blev dermed assistent for og til dels elev af Julius Thomsen. Han begyndte 1886 arbejdet med sin disputats Vanadinet og dets nærmeste Analoger, som han udgav og forsvarede 1888. – 1892 blev P. kemisk konsulent for artilleriet.

P. virkede i den periode hvor den fysiske kemi var ved at etablere sig som en disciplin inden for kemien, og han må karakteriseres som Danmarks første fysiskkemiker. I disputatsen findes et afsnit med termokemiske undersøgelser, og han benyttede hertil Julius Thomsens kalorimeter. 1892 udgav han Kortfattet Oversigt over Grundtrækkene af den theoretiske Kemi, og næsten hvert semester efter disputatsen holdt han frivillige forelæsninger over "theoretisk", dvs. fysisk kemi. 1895 fik han af universitetet bevilget et honorar for at holde sådanne forelæsninger, og han kunne herefter kalde sig "midlertidig docent". 1901 blev han kaldet til at efterfølge Julius Thomsen som professor ordinarius i kemi ved universitetet. P. udgav foruden den nævnte oversigt over den fysiske kemi flere kemiske lærebøger. Hans videnskabelige arbejde koncentrerede sig om emner fra den fysiske kemi, og adskillige af disse fremkom i Videnskabernes selskabs skrifter. Han modtog 1894 dette selskabs sølvmedalje og blev 1900 selv medlem af selskabet. 1894-1900 og 1901-02 var han medlem af bestyrelsen for Kemisk forening. – I P.s sidste år blev hans arbejdskraft nedsat af en uhelbredelig sygdom der angreb og ødelagde hans nervesystem – en sygdom som han med stor energi søgte at bekæmpe. Endnu i 1906 fremkom fra hans hånd en fysiskkemisk afhandling.