Erik Axelsen Thott

Erik Axelsen Thott, 1415-1481, svensk rigsforstander. Død på Viborg. Som søn af en gammel unionstilhænger var T. tidligt kommet til sin mors fædreland Sverige hvor han imidlertid sluttede sig til Karl Knutsson, med hvem han var beslægtet. Han kunne vel takke denne for, at han allerede 1441 var ridder, da han som marskens tillidsmand skulle overtage Viborg slot i Finland. I et af de følgende år ægtede han Karl Knutssons slægtning Bengta Mattsdotter Lillie der senest 1444 arvede godset Lajnö i Sörmland, hvortil T. i de følgende år skrev sig. 1449, da Karl Knutsson havde besteget tronen blev T. medlem af rigsrådet og sendt med på toget til Gotland og efter dettes uheldige afslutning sat ind i domstolen over dets leder Magnus Gren. Også på Halmstadmødet 1450 var T. svensk udsending. Trods mødets lidet gunstige resultat for kong Karl forlenede denne ham med Åbo og snart efter med Nyköping. Imidlertid ægtede T. mellem 1452 og 1455 sin anden hustru, Elin Gustavsdotter Sture og fik herved tilknytning til kongens modstandere ledet af ærkebiskop Jöns Bengtsson Oxenstierna. Nok så meget betød det vel for hans politiske stilling, at han på Halmstadmødet havde samvirket med sin halvbror Aage der var dansk afsending, for den ensartede politiske, stærkt aristokratiske holdning som Axelsønnerne fra nu af indtog i alle nordiske lande gjorde dem lige farlige for kongerne i begge riger. Da oprøret mod kong Karl brød ud i 1457, lod denne straks Erik fængsle, mistænkt for forbindelse med ærkebispen, men satte ham på fri fod igen, før han selv forlod riget. T. gik imidlertid over på unionspartiets side, da en dansk flåde med hans brødre Oluf og Iver ankom til Stockholm. Sammen med ærkebispen blev han udnævnt til rigsforstander, og da kong Christian var blevet antaget til svensk konge, bragte T. Finland til lydighed under den nve regering. Da han måtte nedlægge rigsforstanderværdigheden, ombyttede han den med stillingen som rigshofmester og blev aflønnet med Viborg og Tavastehus len. T. blev en ihærdig vogter af Nordens østgrænse. Han udvidede Viborgs befæstning, og under grænsestridigheder med russerne forbød han hanseaterne handel på Novgorod. Sammen med sine brødre Olaf og Aage blandede T. sig i et omstridt bispevalg på Ösel. Navnlig i 1470'erne var han utrættelig i sin virksomhed for at styrke Finlands forsvar mod storfyrst Ivan III Vasiliewitsch. 1475 påbegyndte han på en holm i Saima opførelsen af den fæstning Olofsborg (Nyslott) der endnu står som Finlands stolteste verdslige bygningsværk fra middelalderen. Som rigshofmester i Sverige synes T. at have vist en vis selvstændighed over for Christian I navnlig da han ikke ville deltage i konfiskationen af sin tidligere herre Karl Knutssons gods. I øvrigt er hans virksomhed mellem 1457 og 1463 kun lidt kendt. T. nærmede sig nu til den fordrevne kong Karl og tiltrådte 1466 for anden gang stillingen som svensk rigsforstander. Dette blev en af hovedgrundene til det store brud mellem Christian I og Axelsønnerne som fik så vidtrækkende følger. Men T. trådte i den følgende tid helt i baggrunden for Iver hvis sejre lagde grunden til Karl Knutssons tredje tronbestigelse 1467. T. trak sig nu tilbage til Finland hvor han foruden sine tidligere len nu også fik Åbo. T. forblev loyal også over for den nye rigsforstander Sten Sture og viede sin lensmandsstyrelse alle sine kræfter. Da han døde, skrev den svenske rimkrønike: "Då herr Erik Axelsson han blef död, kommo svenska män i nöd".