Erik Hoffmeyer, 25.12.1924-21.8.2016, nationalbankdirektør. Erik Hoffmeyer blev student 1942 fra Århus katedralskole og påbegyndte det teologiske studium. Fra 1943–45 var han flygtning i Sverige. Fra 1945 studerede han statsvidenskab ved Kbh.s univ. 1950 fik han accessit for afhandlingen En kritisk undersøgelse af mulighederne for al opstille en teori om "economic welfare". 1951 blev han cand.polit. og ansat i nationalbanken hvor han 1953 blev fuldmægtig. Han var desuden lærer ved sparekasseskolen og fortsatte den manuduktion han havde påbegyndt som student. 1951–53 var han formand for Socialøkonomisk samfund; 1953 medvirkende ved oprettelse af Danske økonomers forening og 1954 medlem af denne forenings bestyrelse.

1954–55 var Erik Hoffmeyer Rockefellerstipendiat og studerede i USA ved Harvard universitetet og Californiens universitet i Berkeley. 1956 blev han lektor ved Kbh.s univ. og 1958 dr. polit. på en afhandling om Dollar shortage and the structure of U.S. foreign tråde (Kbh., Amsterdam). Denne redegørelse for et meget væsentligt aktuelt problem i den internationale økonomi vandt megen anerkendelse, og året efter blev han professor i nationaløkonomi ved Kbh.s univ. Allerede 1960 udsendte han igen en større afhandling Stabile priser og fuld beskæftigelse. Værket blev udgivet af "Bikuben", hvis ledende direktør J. Toftegaard havde taget initiativet til redegørelsen. Heri diskuteres navnlig med henblik på dansk økonomi mulighederne for at undgå inflation og samtidig opretholde fuld beskæftigelse, og der stilles forslag om en centraliseret indkomstdannelse med samlede forhandlinger med de forskellige samfundsgrupper. Under betegnelsen indkomstpolitik er en sådan fremgangsmåde siden indgået i teoretiske og praktiske overvejelser om modvirkning af inflationen.

I anledning af sparekassernes 150-års jubilæum udsendte Erik Hoffmeyer samme år Strukturændringer på penge- og kapitalmarkedet. 1962 var han redaktør og medforfatter til en almindeligt oplysende lille bog Velfærdsteori og velfærdsstat. Året efter udsendte han Industriel vækst, resultatet af en undersøgelse baseret på interviews af store danske industrivirksomheder. Undersøgelsen var iværksat af Akademiet for de tekniske videnskaber som Erik Hoffmeyer blev medlem af s.å.

Fra 1.1.1962 havde Erik Hoffmeyer haft orlov som professor og var direktør i Bikuben hvor han 1964 blev formand for direktionen. Samtidig var han fra efteråret 1962 under forsæde af en af sine lærere Carl Iversen blevet medlem af det første formandskab i det økonomiske råd hvor en hovedopgave var at fastlægge rammen for en indkomstpolitik. Rådets forslag førte i første omgang til at regeringen gennemførte den såkaldte helhedsløsning for 1963. Fra 1.1.1965 blev Erik Hoffmeyer kgl. udnævnt nationalbankdirektør og formand for direktionen. Et halvt år efter gik han fra formandskabet af det økonomiske råd og blev almindeligt medlem indtil 1994. I den centrale stilling i ledelsen af landets pengevæsen var Erik Hoffmeyer mere uhøjtidelig end sine forgængere og ofte kritisk overfor den førte økonomiske politik. I forhold til de private banker gennemførte han direkte begrænsninger af kreditydelserne ved aftaler. Navnlig i 1970erne under de talrige internationale valutakriser, oliekriser og voksende danske betalingsbalanceunderskud måtte nationalbanken ofte stramme pengepolitikken. Det skete efter forhandlinger med regeringen, og selv om Erik Hoffmeyer i forbindelse med disse indgreb undertiden er blevet kritiseret blev han som helhed respekteret på grund af sin uafhængighed og saglige begrundelse af indgrebenes nødvendighed.

Erik Hoffmeyer fortsatte som nationalbankdirektør og direktionsformand til 1994. Han var fra 1998 adjungeret professor i nationaløkonomi ved Syddansk universitet.

I forbindelse med direktørstillingen måtte Erik Hoffmeyer påtage sig opgaver uden for banken. Fra 1965 var han dansk "governor" i den internationale valutafond, 1969–72 medlem af styrelsen for byggeriets realkreditfond, 1973–77 medlem af bestyrelsen for Den europæiske investeringsbank og 1975–76, 1979-81 og 1991-92 formand for EF-centralbankkomiteen. Han var desuden 1960–66 medlem af bestyrelsen for Nationaløkonomisk forening, 1965–72 af forskningens fællesudvalg, 1967–77 af C. L. Davids fond og samling og her formand 1977. Erik Hoffmeyer skrev også efter at have forladt universitetet artikler om aktuelle økonomiske problemer i fagskrifter og dagblade. I forbindelse med nationalbankens 150-års jubilæum udsendtes 1968 Dansk pengehistorie, red. af Erik Hoffmeyer, hvor han skrev om perioden 1931–60. I Niels Thygesen og P. Nørregaard Rasmussen: Udviklingslinier i makroøkonomisk teori, 1969, skrev han om Inflation og indkomstpolitik.

Familie

Erik Hoffmeyer er født i Rårup.

Forældre: sognepræst, senere biskop Skat H. (1891–1979) og Aase Thejll (1898-1992). Gift 1. gang 6.1.1949 på Frbg. med Eva Kemp, født 28.12.1919 på Frbg. (gift 1. gang 1939 med landsretssagfører Vagn Aagesen, født 1912; ægteskabet opløst 1947), død 8.11.1989, d. af højesteretssagfører, kammeradvokat Arne K. (1889–1974) og Gudrun Hansen (1898–1980). Gift 2. gang 14.9.1990 med Nina Fisker, født 9.4.1933, død 6.7.1992, d. af repr. Jakob Fisker (død 1985) og Elise Nielsen. Gift 3. gang 3.9.1994 med chefpsykolog Lise Rafaelsen, født 11.8.1931 på Frederiksberg (gift 1. gang 1963 med professor, overlæge Ole Jørgen Rafaelsen, død 1987), d. af direktør Harry Julius Albert Hylen (d. 1976) og Ellen Gudrun Marie Hansen.

Ikonografi

Buste af brændt ler af Arne Finne, 1978 som sparebøsse. Foto.

Bibliografi

Danske økonomer, 1976 496f (bibliografi). – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1958 165. Interviews i Berl. aften 5.10.1963, Politiken 29.11.1964, Berl. tid. 1.1.1965 og Børsen 11.2.1972.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig