Erik Iversen

Erik Iversen, Erik Frode Bülow Iversen, 11.2.1909-5.7.2001, ægyptolog. Født i Kbh. (Trin.). Efter skolegang på Sorø akademi (1917–25) blev I. nysproglig student fra Statens kursus 1928. Hans interesse for ægyptisk skrift og sprog gik tilbage til skoletiden; han begyndte derfor straks studiet af orientalske sprog hos tre fremstående forskere: ægyptisk hos H. O. Lange, assyrisk hos Otto E. Ravn, senere kinesisk hos K. Wulff, og tog magisterkonferens i ægyptisk 1934. I 1936 fik han Kbh.s univ.s guldmedalje for en afhandling om Amon som orakelgud og de såkaldte Amonsdekreter. Det blev af stor betydning for I.s videre udvikling at H. O. Lange gennem sine mange internationale forbindelser skaffede ham adgang til vigtige centrer for den ægyptologiske forskning: hos K. Sethe i Berlin 1930–31, A. H. Gardiner i London og J. Cerny i Oxford (1935– 36; 1945–47), i Ægypten 1937–38. Han deltog endvidere i The Egypt Exploration Society's udgravninger i Sudan 1948–49.

I.s videnskabelige produktion begyndte i Langes fodspor med udgivelse af tekstfragmenter fra papyrus og steler (Vidensk. selsk. Hist.-filol. Medd. 1939, -41.-55,-58), med oversættelse og indgående filologisk kommentar. Foruden at give principielt vigtige bidrag til ægyptisk leksikografi kan I. ved tydningen af de vanskelige tekniskmedicinske tekster påvise forbindelseslinjer til græsk og senere europæisk folkemedicin. Dette peger frem til at I. i omfangsrige værker belyste den ægyptiske tradition ned gennem tiderne, med tyngdepunkt i den græsk-romerske antik, renæssancen og barokken. The myth of Egypt and its hieroglyphs in European tradition, 1961, giver en levende skildring af hieroglyffernes opståen, deres alfabetisk-fonetiske system og deres videreudvikling gennem flere stadier til den koptiske skrift. I en vidtfavnende kultur- og lærdomshistorisk fremstilling vises hvorledes der i antikken og gennem århundrederne til begyndelsen af 1800-tallet gøres ihærdige, men resultatløse forsøg på at dechifrere den ægyptiske skrift. I nyplatonismen førte det til en accentuering af det gådefulde og mystificerende i opfattelsen af den ægyptiske kultur, af stor betydning for vigtige strømninger i europæisk åndsliv, kunst og arkitektur. Bogen er perspektivrig og præget af omfattende lærdom. Disse egenskaber karakteriserer også det prægtigt illustrerede værk Obelisks in exile, 1968–72. Obeliskerne i Rom, Istanbul og England følges fra deres tilblivelse i Ægypten gennem deres omtumlede skæbne til i dag, med et væld af historiske detaljer. – Canon and proportions in Egyptian art, 1955 (2. udvidede udg. 1975) betegnes som I.s hovedværk. Det er en skarpsindig påvisning af at de kvadratnet der findes under ægyptiske figurer er standardiseringer af bestemte proportioner. Værket, der skaber et helt nyt grundlag for forståelsen af al ægyptisk billedkunst, er af den internationale forskning blevet betegnet som banebrydende. – I en række mindre afhandlinger behandlede I. enkeltheder i kølvandet af de store værker, både specielt ægyptologiske, men også lærdomshistoriske, bl.a. om orientalisten, slesvigeren Theodor Petræus.

Det bør endnu nævnes at I. under påvirkning af Stefan George dyrkede en eksklusiv sprogkunst i oversættelse af Fr. Holderlin (Festskrift Niels Miller, 1939), Persiske Digte, 1943, og i egne digte: Kaos, Kamp og Kald, 1938. – I. var afdelingschef i Dansk røde kors' kontor for udenrigske anliggender 1940–45. Forskerstipendiat ved Kbh.s univ. 1961–77. Ved Kbh.s univ.s jubilæum 1979 udnævntes han til æresdoktor. I 1992 modtog han festskriftet The Heritage of Ancient Egypt. Han var korresponderende medlem af Deutsches Archaologisches Institut, Berlin.