Erik Rud

Erik Rud, 19.2.1519-.juni 1577, rigsråd. Død på Fuglsang, begravet i Vester Hæsinge k. Den ældste oplysning man har om R. er betegnende nok at han dræbte en anden adelsmand, Niels Ovesen Skram 1542. Denne bedrift hindrede ham dog ikke i ca. 1545 at blive hofsinde og 1547 at gå over i lensstyrelsen. I årenes løb besad han følgende større forieninger: Vestervig kloster 1547–57, Riberhus 1557–59, Ravnsborg 1559–71 (1559–65 forbundet med Halsted kloster), Nykøbing Falster 1566–69, Kærstrup (Tåsinge) 1573 og – efter at dette slot var udgået af kronens besiddelse – Ålborghus 1574–77. Desuden havde han 1559–73 Vorgård i Vendsyssel i pant. Hans stridbarhed og selviskhed gav anledning til rivninger til alle sider. Som lensmand på Vestervig gjorde han indgreb i indtægter tilkommende lensmanden på Ørum og havde proces med Thisted by. Misfornøjet med sine 1567 ændrede vilkår i Ravnsborg len nægtede han der 1565 var blevet rigsråd 1568 – under de vanskeligste forhold for landet – af Ravnsborg at betale den af lensmændene bevilgede afgift af lenenes visse rente, men måtte falde til føje da kongen truede med at tage lenet fra ham. Fra Ravnsborg len foreligger også en klage fra en fæstebonde som R. havde sat fra gården. Herremanden R. viser de samme karaktertræk som lensmanden. Fra sin far arvede han Fuglsang (på Lolland) og sammen med sin bror Otte Møgelkær (ved Horsens). Med sin hustru fik han Sandholt (ved Fåborg) hvor han tog bolig hen imod 1560. Gridsk efter gods lå han jævnlig i proces. 1571 tog han sig af enken Sophie Daas sager uden tvivl for at komme i besiddelse af hendes ejendom Enggård (Gyldensteen) hvad der også lykkedes ham 1575. Lignende egennytte viste han som værge for broderen Jørgen Ruds umyndige børn der som voksne fik idømt hans arvinger en erstatning. På et ukendt tidspunkt købte han Rudbjerggård på Lolland. – Det hæderligste minde har R. efterladt sig som krigsmand. Han udmærkede sig som fænrik ved hoffanen i Ditmarskerkrigen 1559. Som skibschef lykkedes det ham 1564 at redde en flådeafdeling fra at falde i en af den svenske hovedflåde stillet fælde. N.å. deltog han i juni under Herluf Trolle i slaget ved Femern, kæmpede i juli med stor tapperhed under broderen Otte i slaget ved Bornholm og overtog da Otte Rud var blevet taget til fange i dette slag, overkommandoen over flåden for resten af året, der forløb uden større sammenstød. 1566 fulgte han landhæren som en af de tre krigskommissærer, der skulle overvåge hærledelsen.

Familie

Forældre: rigsråd Knud Jørgensen R. (død 1554) og Dorthe Bølle (død 1547). Gift Anne Hardenberg, død 1575, d. af rigsråd Jacob H. (død 1542) og Sophie Lykke (død ca. 1570). – Far til Corfitz R. Bror til Otte R. (1520–65).

Bibliografi

Danske kancelliregistranter 1535–50, udg. Kr. Erslev og W. Mollerup, 1881–82. Kancelliets brevbøger 1551–79, 1885–1900. Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre, udg. E. Marquard I–III, 1929–41. -[L. S.) Vedel Simonsen: Familie-efterretn. om de da. Rudes adelsslægt II, 1845 59–85 144f. Danske herregårde ved 1920, red. L Bobé m.fl. II, Lolland, 1923 102; Fyn, s.å. 177 301; III, s.å. 685. P.Colding; Studier i Danm.s politiske hist., 1939. G. Ilsøe i rigsråd, adel og administration, red. Knud. J. V. Jespersen, 1980.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig