Erling Bjøl, politolog. Født 11.12.1918, død 22.12.2023.

Erling Bjøl blev student 1937 og begyndte som journalist ved United Press i København 1938 samtidig med at han studerede ved Københavns universitet. 1942 blev han knyttet til Nationaltidende og rejste samme år som korrespondent til Stockholm hvor han det følgende år var med til at starte Dansk pressetjeneste, den danske modstandsbevægelses talerør til den frie verden i krigsårene. 1944 rejste han til London og blev tilknyttet BBC. Fra nytår til befrielsen 1945 var han De frie danskes presserepræsentant i Paris.

Som journalist fortsatte Erling Bjøl fra 1945 sin karriere ved dagbladet Information hvor han var i alt 14 år, ofte i udlandet, en lang periode i Paris. I disse år slog han sit navn fast som sin generations betydeligste og mest produktive udenrigspolitiske reporter og kommentator. 1948 tog han magisterkonferens i almindelig og sammenlignende litteratur ved Københavns universitet. 1959 blev han knyttet til Politiken og blev bladets korrespondent i Paris. Herfra søgte han under en rekonvalescens efter en rejse til Østen 1963 den opslåede stilling ved Århus universitet som den første danske – og nordiske – professor i statskundskab med særligt henblik på international politik. Han valgtes fremfor tre andre ansøgere og konstitueredes de første år på den nyoprettede post. Samtidig med at han begyndte undervisningen i det nye fag skrev han sin disputats La France devant l'Europe om den 4. republiks Europapolitik. Dens antagelse gav ham som den første graden dr. scient. pol. 1966, og 1967-83 var han professor.

Erling Bjøl har et stort forfatterskab bag sig, og hans emnevalg spænder vidt. Han har skrevet bøger om Frankrig og USA Frankrig, 1950 og USA bag facaden, 1952 og om Italiens udviklingsproblemer Sol og sult 1960, endvidere om atomvåbnene Atomvåbnene og fremtiden, 1963, samt om de Gaulle de Gaulle – manden og epoken, 1969. Han har desuden skrevet International politik, 1967 (rev. udg. 1972) og Udenrigspolitik, 1973. Blandt hans hovedværker er trebindsværket om verdensudviklingen siden 1945, Duellen uden ende, 1972 (revideret udgave 1978 og 1988) samt De rige samfund og Revolutionens og sultens verden, 1973. Bøgerne er flydende og let skrevet og meget overskueligt disponeret. De er kommet i store oplag og er tillige udsendt på norsk og svensk.

Erling Bjøl formår i sjælden grad at kombinere videnskabsmandens indsigt med journalistens fremstillingsevne. Han er tillige i besiddelse af en stor arbejdsdisciplin der forklarer hvorfor han overkommer så meget som han gør. Ved siden af bøgerne har han skrevet et meget stort antal artikler i dagblade (Information og Politiken) og tidsskrifter (bl.a. Fremtiden) samt kapitler i flere bøger især om dansk udenrigspolitik, herunder i "Danmark og Nato", 1968 og "Danmark mellem supermagterne," 1976. 1978-79 udkom 3-bindsværket Vor tids kulturhistorie. (revideret udgave 1986).

Han har ofte markeret sig i den offentlige debat gennem artikler i Politiken og i radiodiskussioner. Blandt hans nyere værker kan nævnes Hvorfor krig?, 1998, og Hvordan fred?, 2000, i hvilke Erling Bjøl analyserer hvilke processer der fører til hhv. krig og fred. I 2002 kom Gyldendals USA-historie der allerede kom i ny udgave 2005 og igen 2011. I Den franske forbindelse – fra Holger Danske til Sarkozy, 2008, beskriver Erling Bjøl forskellene mellem Frankrig og Danmark hvad angår mentalitet og kultur, men også hvad de to lande kan lære af hinanden. 1978-94 var han medlem af Politikens bestyrelse. Han var medlem af det sagkyndige udvalg under regeringsudvalget vedrørende Danmarks sikkerhedspolitik (1968–70) og bidrog i afgørende grad til affattelsen af dets rapport (Seidenfadenrapporten) og dens bilag.

1981-83 var han formand for Dansk udenrigspolitisk institut. 1974 blev han medlem af Videnskabernes Selskab.

Erling Bjøl er blevet tildelt Publicist-prisen 1995, Ebbe Muncks hæderspris 2004 og Berlingske tidendes journalistpris 2004.

Familie

Erling Bjøl blev født i Kalundborg.

Forældre: togbetjent, senere togfører Hans Magnus Jensen Bjøl (1886–1966) og Johanne Nielsen (1888-1977). Gift 1. gang 20.2.1941 med cand.mag. Annelise Lindhard, født 9.7.1918 i Tystofte, d. af professor E. Lindhard (1873-1928) og Agnes K. Nielsen (1887-1979). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 29.10.1946 i Athis-Mons, Frankrig, med sekretær i det franske finansministerium Denise Séheux, født 22.10.1924 i Neuilly, Frankrig, d. af værkfører Jules S. (1898–1974) og Marie-Josephe Henrio (1896-1979).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

E. B.s erindringer: Set i bakspejlet. Erindringer fra 30'erne, 40'erne og 50'erne, 1993, samt Fra magtens korridorer. Erindringer fra 60'erne, 70'erne og 80'erne, 1994.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig