Erling Bløndal Bengtsson, 8.3.1932-6.6.2013, violoncellist. Erling Bløndal Bengtssons første lærer var faderen, violinisten Valdemar B. Siden studerede han hos kgl. koncertmester Fritz Dietzmann og afsluttede sin uddannelse hos Gregor Piatigorskij ved Curtis Institute i Philadelphia 1948–50. I 1949 blev han Piatigorskijs assistent og umiddelbart efter studiernes afslutning knyttedes han til Curtis Institute som lærer. I 1953 blev han ansat ved Det kgl. danske musikkonservatorium i Kbh., i 1961 udnævnt som ekstraordinær professor, 1969-90 som professor. 1958-78 underviste Erling Bløndal Bengtsson desuden ved Sveriges Radios musikskole på Edsberg slott, og gav adskillige mesterklasser rundt om i verden, ligesom han var lærer ved kurser i forbindelse med musikfestivalerne i Aldeburgh og Sion. Erling Bløndal Bengtsson optrådte første gang offentligt ved Politikens julekoncert 1936. I 1990 forlod han Danmark og bosatte sig i USA. Her var han professor ved The University of Michigan, School of Music 1990-2006.

Hans første optræden med orkester fandt sted i Tivoli 1942 hvor han var solist i Franz Nerudas cellokoncert med Thomas Jensen som dirigent. Erling Bløndal Bengtsson uviklede sig hurtigt til en internationalt anerkendt cellist, og han har koncerteret næsten overalt i verden med lange turneer i bl.a. USA og Sovjetunionen. Erling Bløndal Bengtsson glædede ved sine talrige koncerter tilhørerne med instrumentets klassiske repertoire, men et særligt kendetegn for ham var interessen for samtidens musik. Komponister som Herman D. Koppel, Niels Viggo Bentzon, Leif Thybo, Svend Westergaard, Vagn Holmboe, Svend Erik Back og Klaus Egge har skrevet cellokoncerter på hans opfordring, og han stod for den skandinaviske førsteopførelse af værker af bl.a. Britten, Barber, Khatjaturjan og Lutoslawski.

Ved siden af pædagogik og egentlig solistvirksomhed medvirkede Erling Bløndal Bengtsson gennem årene i en lang række kammerensembler. Han spillede i trio med Henry Holst og Esther Vagning, Endre Wolf og Georg Vasarhelyi, Arve Tellefsen og Kjell Bækkelund, Elisabeth Sigurdsson og Anker Blyme. Som sonatepartner havde han forskellige pianister, mest regelmæssigt Anker Blyme. Han indspillede endvidere omkring 50 cd'er. Erling Bløndal Bengtsson stoppede med at spille cello i 2007, da en hjerneblødning havde medført lammelse i højre arm.

Erling Bløndal Bengtssons nervøst-aristokratiske fraseringskunst og overlegne tekniske beherskelse skaffede ham mange udmærkelser gennem årene, bl.a. Musikanmelderringens ærespris 1946, prof. Ove Christensens ærespris 1961, æreskunstner hos Århusstudenterne 1962, Ludvig Schyttes mindelegat 1965, Carl Nielsens og Anne Marie Carl Nielsens hæderslegat 1973, Läkerol-prisen 1976, Award of Distinction, Manchester International Cello Festival 2001 og Veluxfondens hædrespris 2011. Erling Bløndal Bengtsson var fra 1972 medlem af Kgl. svenska musikaliska akademien.

Familie

Erling Bløndal Bengtsson er født i København og døde i Ann Arbor, Michigan; begravet på Hólavallagarður Kirkjugarðinum, Reykjavik, Island.

F: violinist Valdemar Frederik Ludvig B. (1898–1970) og pianist Sigridur Charlotte Nielsen (1894–1956). Gift 19.10.1958 i Linå med Merete Bloch-Jørgensen, født 23.4.1937 i Rudkøbing, d. af tandlæge Troels B.-J. (1908–59) og Ethel Merete Søeborg (1915-82).

Udnævnelser

R.1965. R.1 1977.

Ikonografi

Tegn. af Hans Lollesgaard, 1961 (Kgl. bibl.). Radering af Torben G. Jensen, 1961. Bronzestatue af Olöf Palsdottìr, opstillet i Reykjavík 1970. Foto.

Bibliografi

Torben Meyer m.fl.: Musikalske selvportrætter, 1966 24–31. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig