Ernst Albrecht v. Eberstein, 6.6.1605-9.6.1676, officer. Født på Gehofen ved Merseburg, død på Neuhaus ved Harzgerode, begravet på Gehofen. Fra sin tidlige ungdom og som udpræget partigænger deltog v. E. i trediveårskrigen, først som page hos Frederik af Pfalz i Bøhmen 1620, dernæst under Mansfeld og Tilly, senere under Gustaf Adolf og dennes gereraler og var under Torstensson 1642 steget til generalmajor, 1648 under kejseren til feltmarskalløjtnant. Da Frederik III vinteren 1657-58 skulle skabe en ny overkommando til krigens fortsættelse, tog han v.E. og Hans Schack i sin tjeneste, og sidst i nov. 1657 udnævntes v.E. til feltmarskal og påtog sig opstillingen af et regiment. Nytår 1658 fik han overbefalingen over samtlige tropper på den sjællandske øgruppe og blev ligesom Schack medlem af det nyoprettede krigskollegium. Under den kortvarige fredsperiode 1658 fik v.E. kommandoen i hertugdømmerne. Straks efter fredsbruddet påtog han sig hvervning af et rytter- og et infanteriregiment og samlede et lille korps, hvormed han 1659 opererede sammen med de kejserlige m.fl. hjælpetropper og fik overkommandoen på halvøen efter kurfyrsten af Brandenburg. Efter at v.E. og Schack i Kiel havde truffet aftale om samarbejde, og v.E. havde afgivet en del rytteri til Schack, kastede denne 31.10. sit korps i land ved Kerteminde, og 4.11. førte v.E. sit korps over Lille Bælt. 11.11. forenedes de to korps i Odense, og efter skarpe stridigheder enedes de to feltmarskaller om skiftevis, en dag ad gangen, at føre avantgarden. v.E. var ganske vist ældst i grad, men Schack havde kongens tilsagn om kun at skulle stå under denne. Den ildfulde v.E. ville straks marchere mod fjenden, mens den sindige Schack ville give tropperne nogen hvile først. Schack gav dog efter, og 12.11. rykkede hæren mod Nyborg, v.E.s korps forrest. 14.11. slog de to generaler i fællesskab fjenden fuldstændig og resterne overgav sig næste dag. Der fortælles en hel del om det slette forhold mellem de to chefer under slaget. De holdt sig ganske vist på afstand af hinanden men deres samvirken var upåklagelig denne dag. Til rådslagninger med de kommanderende admiraler den næste dag mødte v.E. men Schack var forhindret så yderligere aktioner måtte opgives, hvorefter v.E. førte sit korps tilbage til Holsten. Da Schack senere blev fanget af svenskerne var det påtænkt at v.E. skulle have overkommandoen i Kbh. men det strandede på stærk modstand af Ahlefeldterne, og v. E. forblev i Glückstadt. Efter at han gentagne gange havde forlangt sin afsked, lykkedes det ham omsider at komme til at stå direkte under kongen, uafhængig af krigs-kollegiet og dettes præses, Schack. Maj 1665 bevilgede kongen v. E.s afskedsansøgning, hvorefter han drog til sit hjemland, Kursachsen, hvor han blev generalfeltmarskal. – v. E. var ikke alene en overordentlig erfaren kriger og dygtig fører, men også en human, velvillig foresat, en udpræget retsindigt og fornemt tænkende kavaler der i dansk tjeneste hurtigt og fuldstændigt var gået op i sine pligter mod konge og land. Men i fredstjenesten, ved skrivebordet, var han stædig, påståelig og vidtløftig.

Familie

Forældre: Wolf Dietrich v. E. til Gehofen m.m., af den oberlausitzske gren (1575-1627) og Elisabeth v. Lauterbach (1583-1664). Gift 1. gang jan. 1633 i Rothwesten med Anna Maria v. Kahlenberg, født ca. 1589, død 2.4.1637 i lejren ved Torgau, d. af amtmand Burchard v. K. i Hessenkassel og Freiin Johanne v. Eltz. Gift 2. gang 6.5.1638 i Minden med Ottilia Elisabeth v. Ditfurth, født 19.11.1618, død 25.7.1675 på Neuhaus, d. af drost Anton v. D. i Schaumburg og Katharina v. Haxthausen.

Udnævnelser

Bl.R. 1663.

Ikonografi

To stik af D. Mannassar, det ene efter E. Widmann.

Bibliografi

Kriegsberichte des kgl. dänischen General-Feldmarschalls E.A.v.E., udg. L. F. v. Eberstein, 2. udg. Berlin 1891. – Louis F. v. Eberstein: Beschreibung der Kriegsthaten des General-Feldmarschalls E.A.v.E., 2. udg. Berlin 1892. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste dage, 1894 (fot. optr. 1969) 297 448f. K. C. Rockstroh i Svendborg amt. Årsskr. II, 1909 3-66. Samme: Udvikl. af den nationale hær i Danm. I, 1909. Mindeskr. om stormen på Kbh., ved L. F. la Cour, s.å. 63. Fr. Ahlefeldt Laurvig: Storkansleren I, 1934 217-24 232f 237f. Aage Fasmer Blomberg: Fyns vilkår under svenskekrigene 1657-60, 1973. F. Askgaard: Kampen om Østersøen, 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig