Esaias Fleischer (præst)

Esaias Fleischer, 25.10.1633-5.2.1697, præst. Født i Kbh, død sst., begravet i Helligg. k. Efter at have gået i skole i Sorø blev F. sammen med sin bror Johan F. dimitteret til universitetet 1652. Her kom de, ligesom en skolekammerat Troels Knoff, under påvirkning af sværmeren N. S. Chronich der havde slået sig ned på Chr.havn som manuduktør. De blev dybt grebet af dennes etiske alvor og skarpe kritik over for den herskende kirke, og fyldt af profetisk begejstring tilstillede de nogle af det københavnske præsteskabs medlemmer højtidelige skrivelser med opfordringer til at vise større nidkærhed i deres embedsførelse. I den anledning blev F. sammen med sine fæller indstævnet for konsistorium der 1655 fradømte ham hans akademiske rettigheder. For at rehabilitere sig drog han derpå til udlandet. Først opholdt han sig i Rostock, siden i Strasbourg (1656), Leiden (1658) og Oxford (1659). Sidstnævnte sted studerede han i over tre år, idet han især lagde sig efter kirkehistorie under vejledning af den berømte Thomas Barlow. Senere tilbragte han andre indholdsrige studieår i Frankrig og Italien. 1664 vendte han tilbage til Danmark, og 1665 tog han magistergraden ved Kbh.s univ. Man havde nu glemt hans ungdomsforseelse, og formodentlig især takket være sin slægtning, borgmester Hans Nansen, blev han 1665 af Kbh.s magistrat kaldet til sognepræst ved Helligåndskirken. Dette embede beklædte han til sin død og vandt sig et anset navn som en selvstændig og nidkær præst. 1676 måtte han ledsage Peder Griffenfeld til retterstedet, vistnok fordi denne selv havde ønsket det. F. havde i sin ungdom vist lyst til at gå sine egne veje, og også siden faldt det ham vanskeligt at skjule sin overbevisning. Dette var nær kommet ham dyrt at stå, da han i anledning af fredsslutningen med Sverige 1679 på prædikestolen kaldte denne "en skiden og skammelig fred". Efter kgl. ordre blev han en overgang suspenderet, og kun fordi han ved store ofre skaffede sig indflydelsesrige fortalere fik han lov til at beholde sit embede. F. sad inde med store kundskaber, men fra hans pen har man kun en ligprædiken fra 1668 over hans velynder Hans Nansen, og de kirkehistoriske samlinger han havde tilvejebragt er gået tabt.