Eyvind Dahl

Eyvind Dahl, Eyvind Musaeus Dahl, 28.5.1895-13.5.1955, søofficer. Født på Frbg. (Frels.), død i Kbh. (Holmens k.), begravet i Gentofte (Mariebjerg kgd.). D. blev kadet 1913, sekondløjtnant i flåden 1917, premierløjtnant 1918, kaptajnløjtnant 1924, orlogskaptajn 1935, kommandørkaptajn 1939, kommandør 1946 og kontreadmiral 1951. Han havde forskellige udkommandoer 1917-20 bl.a. med inspektionsskibet Beskytteren til Island og Færøerne 1919-20. Fra 1920 forrettede han tjeneste ved søminevæsenets mineafdeling og havde herunder adskillige udkommandoer med mineskibet Lossen og forskellige minekraner. 1922-23 gennemgik han Søværnets officersskole der varetog efteruddannelsen af søofficerer på avanceret niveau. 25.5.1923 blev han hårdt såret ved eksplosionen af et udviklingsapparat til kunstig tåge under dettes demonstration om bord i krydseren Gejser. Han gennemgik 1923-24 Ecole supérieure des officiers torpilleurs i Toulon. 1924-32 lærer i søminelære ved søværnets officersskole. D. tjenstgjorde atter ved søminevæsenet 1924-27 og var derefter med inspektionsskib til Island og Færøerne 1927-28. I perioden 1928-32 var han knyttet til marinestaben og var herunder chef for torpedobåden Havkatten 1931. 1932-34 skoleofficer ved reservekadetskolen og lærlingeskolen. 1933 chef for Lossen på fiskeriinspektion i danske farvande og Nordsøen. 1934-37 chef for Middelgrundsfortét. 1937-29.8.1943 chef for mineskibsdivisionen og havde som sådan kommandoen over mineskibs-flotillen der 1939-40 udlagde, vedligeholdt og optog de kontrollerede neutralitetsminespærringer i Storebælt og Lillebælt.

D. var sammen med de øvrige søofficerer interneret af tyskerne 29.8.-21.10.1943. Han arbejdede derefter i Søværnets illegale marinestab, kaldet "Elverhøj" som han sammen med kontreadmiral Kaj Lundsteen var hovedkraften i. D. blev medio 1944 udpeget til designeret leder af minestrygningen i de danske farvande efter en tysk kapitulation. Han blev i februar via Sverige sendt til England for at give de allierede en oversigt over den faktiske minesituation, samtidig skulle han studere engelsk minestrygning og anvendelse af minetyper. Han knyttedes til SHA-FEs mission to Denmark frem til maj 1945 hvor han vendte hjem og overtog ledelsen af minestrygningstjenesten i hvilken der 1946-47 bl.a. indgik en større tysk minestrygerstyrke der strøg miner i Skagerrak med basis i Frederikshavn. 1945 var han medlem af Technical Comittee of Surrender of the German Navy og var Danmarks repræsentant i The Kattegat, Baltic Straits and their Approached Zone Board (KABA-ZON) der skulle koordinere de forskellige landes bestræbelser for at rydde farvandene i Østersø-området for miner. 1947 blev han chef for kystdefensionen og Øresunds marinedistrikt, 1951 chef for kystbefæstningen og Sundets marinekommando. 1953 var han på studieophold i USA for at studere amfibieoperationer og var 1954 attacheret den islandske præsident under dennes besøg i Danmark. D. var 1931-34 formand for Søelieutenant-selskabet og redigerede i denne anledning værket Søe-Lieutenant-Selskabet 1784-1934. Han var i en årrække medlem af bestyrelsen for Sømandsforeningen af 1856. 1954 blev han formand for Foreningen til søfartens fremme, men nåede ikke før sin død året efter at gøre fyldest i denne stilling som han omfattede med stor interesse. Gennem sin hustru havde han udstrakte kontakter inden for det danske erhvervsliv og sad således i bestyrelserne for A/S Sadolin & Holmblad, for Kemisk Værk Køge A/S, for Skandinavisk Industri Compagnie A/S, for A/S F. L. Smidth & Co., og for F. L. Smidths Overseas A/S. D. var fra naturens side en foregangsmand med alsidige interesser og med ubestridelige evner for organisation og forhandling. Faglig dygtig, en praktisk sømand og navigatør, og en kapacitet inden for sit speciale, søminevåbenet. Hans virketrang fik nok nogle til at betragte ham som værende for foretagsom, men sandheden var at sagerne interesserede ham, og han fik dem fra hånden. Hans død var utvivlsomt et tab for søværnet i opbygningsfasen efter 2. verdenskrig og indtrædelsen i NATO. Hans forbindelser til erhvervslivet kom søværnet og dettes illegale ledelse til gode 1943-45. Hans hjem i Hellerup var et samlingssted. D.s interesser strakte sig også ind i kunstneriske og humanistiske discipliner; han udøvede selv musik og var i en årrække medlem af hovedbestyrelsen for Dansk korforening.