F. Th. Schmidt

F. Th. Schmidt, Frederik Theodor Schmidt, 19.9.1825-25.12.1880, anatom. Født i Ålborg, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). S. blev student 1842 fra Ålborg og begyndte af interesse for naturhistorie at studere medicin; ved udbruddet af krigen 1848 meldte han sig til hæren og gjorde det første år tjeneste som underofficer, n.å. som underlæge ved forskellige lazaretter, tog 1850 lægeeksamen og var i tredje krigsår atter underlæge; 1851–53 var han kandidat på Frederiks hospital, derefter underlæge ved garnisonssygehuset, 1853 en tid koleralæge i Ålborg og 1854–56 ved søetaten og som skibslæge på forskellige togter, 1856 overskibslæge. I studietiden havde fortrinsvis anatomien og dernæst kirurgien vakt S.s interesse. Nogle påbegyndte undersøgelser over hjernens bygning og udviklingshistorie førte hans interesse ind på psykologi og psykiatri, og 1856 studerede han en tid på sindssygeasylet ved Århus, besluttet på at blive sindssygelæge, men da lejlighed gaves, vendte han tilbage til anatomien som prosektor 1856–60 hos I. Ibsen; samtidig var han 1857–59 ansat som reservekirurg på Frederiks hospital hos A. Buntzen. For at dyrke den mikroskopiske anatomi som A. Hannover herhjemme var banebryderen for, tog S. 1860 på en to-årig studierejse, først til anatomen R. H. Koelliker i Würzburg hvor han s.å. fuldendte sit første histologiske arbejde, Beiträge zur Entwickelungsgeschichte des Gehirns. På Koellikers tilskyndelse påbegyndte S. i Würzburg sin disputats som han i hovedsagen fuldførte her; videre studier dertil foretog han i Basel hos anatomen W. His. Han afsluttede rejsen i Paris hvor han studerede kirurgi og kirurgisk anatomi.

Kort før hans hjemkomst døde I. Ibsen 1862, og S. blev nu midlertidigt konstitueret som lektor i anatomi; s.å. forsvarede han for doktorgraden afhandlingen Om det follikulære Kjertehcev i Mundhulens og Svælgets Slimhinde hos Mennesket og Pattedyrene, et værdifuldt komparativanatomisk og histologisk arbejde, ledsaget af smukke tegninger. 1863 blev S. fast ansat som lektor, 1865 tit. professor og 1866 professor ord. i anatomi. Med sin sympatiske personlighed, sin gennemfine og åbne karakter og begavet med en klar og skarp forstand blev S. nu ikke alene en ypperlig vejleder for studenterne, men også en endnu bedre lærer end forgængeren på grund af sin fortræffelige, klare og præcise fremstilling af lærestoffet; dette forstod han at vække og forøge interessen for ved at vise dets anvendelse i lægekunstens praktiske grene, særlig kirurgien, og tillige forstod han at gøre stoffet levende ved en vis kunstnerisk sans for fremstillingen som han med stort tegnetalent illustrerede på tavlen i auditoriet med glimrende polykrome tegninger. S.s klare og besindige dømmekraft skabte ham også en ubegrænset tillid hos universitetskollegerne, ikke alene i det medicinske fakultet, hvis ledende ånd han i en årrække var, men også i konsistorium som han 1868 blev medlem af. I sundhedskollegiet hvor han indvalgtes 1865 udførte han på fuldendt måde hvervet som referent i justitssager; desuden var han gennem årene medlem af forskellige kommissioner, bl.a. angående en reform af det medicinske studium og angående en omordning af retslægevæsenet. I Kbh.s medicinske selskab var han formand 1875–76. Alle de mange hverv og opgaver som S. varetog med stor grundighed og samvittighedsfuldhed gjorde imidlertid, i forbindelse med en vis mangel på initiativ, at hans lovende og lødige videnskabelige produktion kun blev sparsomt fortsat. S. foretog 1874 en undersøgelse af de omdebatterede huller i kong Hans' kranium og konkluderede rigtigt, at ingen af læsionerne hidrørte fra sygdom; de var alle frembragt ved ydre vold, og ingen af dem kunne være opstået længere tid før døden. Om arten af denne vold blev der til den tidligere hypotese om, at de skyldtes naglerne i kistelåget, føjet en ikke usandsynlig hypotese om, at de skyldtes trepanationsoperationer. -1875 blev S. medlem af Videnskabernes selskab. I de sidste år svækkedes S.s arbejdskraft af en hjertelidelse der medførte hans pludselige død.