Finn Søeborg

Finn Søeborg, 13.4.1916-14.9.1992, forfatter. Finn Søeborg fik sin realeksamen 1932 og stod derefter i handelslære til 1935. 1938 bestod han den højere handelseksamen og blev beskæftiget i private erhvervsvirksomheder og forskellige statsinstitutioner. Han blev student 1942 (privat dimitteret), tog 1. del af statsvidenskabelig eksamen 1944 og blev derefter ansat i prisdirektoratet 1944–47. 1947–49 arbejdede Finn Søeborg som sekretær i Brancheforeningen for farve- og lakindustrien, 1949–51 i boligministeriet, 1961–66 som lærer i litteratur ved Københavns kommunes aftenhøjskole.

Særkendet ved Finn Søeborgs bøger, den humoristisk-satiriske beskrivelse af det danske velfærdssamfund, forefindes allerede i hans debutroman Sådan er der så meget, 1950. Her angribes både bureaukrati og lediggang inden for statsadministrationen og den moderne, frie børneopdragelse med en respektløs veloplagthed og træfsikkerhed Finn Søeborg kun sjældent nåede siden. Bogen blev en enestående succes; den er udsendt i over 130 000 eksemplarer og oversat til en række fremmedsprog. Den satiriske skildring af efterkrigsårene fortsætter med – her går det godt!, 1952, rettet ikke blot mod tidens bolignød, men også – med større perspektiv – mod enhver form for fanatisme, i dette tilfælde sportsidiotien.

Linjen fra debutromanen føres videre med Bare det løber rundt, 1957, om den lille mands kamp for at overleve i nutidens pengesamfund med dets ubarmhjertige konkurrencementalitet, mens Med åbne arme, 1958, er en stærkt ironisk-indigneret berettelse om en provinsbys modtagelse af en politisk flygtning. Denne antydning af en politisk problemstilling udbyggedes flere år senere i romanen Navn ukendt!,1965, der i bevidst karikeret form angriber stormagternes oprustning og magtspil. I Den store gevinst, 1961, gjorde Finn Søeborg op med den populære drøm om den paradisiske idyl i det stråtækte hus på landet. Dette tema vendes på en måde om i Glashusene, 1963 om individualisten Alexander Mikkelsen – romanens fortæller – hvis eneboereksistens i et lille træhus uden for byen forstyrres af et konsortiums planer om en moderne bebyggelse af glashuse. Mikkelsen må opgive den ulige kamp og flytte ind i et af "akvarierne", men hans tidligere robusthed og selvtillid er brudt og han lider skibbrud i sin nye tilværelse. Med denne bog tog Finn Søeborgs forfatterskab en vending mod det tragisk-humoristiske portræt af samfundets stille eksistenser, de evige tabere. Herom handler også novellesamlingerne Middag for to, 1969, og romanen Den frie købmand, 1972, om den lille næringsdrivende der er ved at kvæles af konkurrencen fra det nærliggende supermarked.

Den lette og uprætentiøse tone videreførtes derimod i novellebindene Kun for sjov, 1954, og Blot til lyst, 1959, tekster – eller snarere barokke situationer – der dog ikke må skjule den kendsgerning at Finn Søeborgs forfatterskab var et dybt alvorligt forsøg på at give et dækkende billede af et Danmark, hvor jalousi, overfladiskhed og magtstræb truer med at udslette individet. Dette moralske engagement lod Finn Søeborg fremstå som noget mere end blot en veloplagt og opfindsom humorist. Hans humor var dobbeltbundet og derfor egentlig afslørende, langtrækkende – og farlig. 1967 modtog han Adam Oehlenschlägerlegatet. Romanen Vi har det jo dejligt, 1955, blev filmatiseret i 1963.