Frédéric de Cheusses

Frédéric de Cheusses, Frédéric Henry de Cheusses, 5.12.1701-19.9.1773, diplomat. Født i Kbh. (Fransk ref.), død i Altona, begravet sst. Efter at have studeret i Utrecht og Luneville blev de C. 1722 løjtnant i livgarden til hest, 1731 ritmester sst., 1734 oberstløjtnant, 1736 kar. oberst. 1743 gik han over i diplomatiet idet han udnævntes til gesandt i Berlin; nov. 1746 forflyttedes han til Skt. Petersborg, de C. var ikke nogen fremragende diplomat, men en pålidelig og især meget forsigtig repræsentant for sin regering, en egenskab der var god brug for både overfor Frederik den Store af Preussen og den russiske kansler Bestusjev. Denne sidste søgte at få Danmark med til et angrebsforbund mod Sverige med det formål at omstyrte Adolf Frederiks valg til svensk tronfølger og erobre nogle af de svenske provinser, de C. ville dog ikke indlade sig på disse planer. Danmark var på det tidspunkt kun interesseret i at regeringsformen i Sverige bevaredes, at en tilnærmelse mellem Sverige og Rusland hindredes, og at man fik Adolf Frederik til for sin del af opgive fordringerne på den gottorpske del af hertugdømmerne. Det lykkedes også de C. at bevare den danske regerings handlefrihed, uden at lægge sig ud med Rusland, og samtidig at få Adolf Frederik til, af frygt for et offensivt forbund mellem Danmark og Rusland, at opgive alle planer om en regeringsforandring i Sverige og give afkald på de nævnte fordringer. I sept. 1749 kaldtes de C. efter sine egne gentagne begæringer tilbage fra Rusland og levede som privatmand indtil han april 1753 udnævntes til gesandt i Haag hvor han forblev til 1769. Denne stilling var trods den nederlandske stats ringe størrelse ret vigtig. Haag var et diplomatisk knudepunkt hvor de krigsførende magters gesandter kunne mødes på- neutral grund. Desuden var Amsterdam datidens store pengemarked hvor alle der ønskede lån måtte henvende sig. På grund af den nederlandske presses store frihed kom også en mængde politiske efterretninger frem her som ikke kunne komme frem andetsteds, de C. holdt sin regering nøje underrettet om alt hvad der berettedes i Nederlandene, og udførte også med stor omhyggelighed de finansielle kommissioner der kun alt for ofte måtte betros ham. Nogen større politisk virksomhed kom han ikke til at udfolde. Den eneste fælles interesse mellem de to lande var hævdelsen af de neutrale magters frie handel. 1758 fik han ordre til at foreslå Generalstaterne en alliance med det formål at tvinge England til at respektere den neutrale handels frihed. Planen kom ikke til udførelse da England gjorde navnlig Nederlandene nogle indrømmelser, og der var heller ikke megen udsigt til at den engelsksindede regering i Haag skulle være gået med til et brud med England, de C. pådrog sig dog ved denne forhandling mistanke om i for høj grad at have fulgt sine personlige sympatier for England og Preussen ved kun at meddele forslaget til den nederlandske regerings medlemmer og ikke tillige, som hans instruks havde antydet, til oppositionen. Hans optræden ved denne lejlighed indbragte ham bebrejdelser af Bernstorff men dette hindrede dog ikke denne i at anerkende at de C. "både ved fødsel og i hjertet var ærlig dansk" og altid at behandle ham som en fortrolig ven. - de C. ejede fra 1747 Lütjenhorn i Læk sogn. - Gehejmeråd 1765. Gehejmekonferensråd 1768.