Fr. Schaldemose, Frederik Julius Schaldemose, ved dåben Fridericus Julianus, 15.2.1783-22.2.1853, forfatter. F. Schaldemose gik i Horsens lærde skole, blev student 1801, fik anden eksamen 1802. Under krigen med England var han sekondløjtnant i landeværnet og blev taget til fange. Skibet strandede på en ø ved Vestfriesland hvorefter han tiltrådte en odyssé hvis nærmere indhold kun er bekendt af hans Reiser og Eventyr i fremmede Lande I-IV, 1826–30. Han fortæller heri at han har været hollandsk soldat (to gange), sekretær hos en fransk officer på efterretningsrejser i Tyskland, Schweiz og Italien, fransk soldat i Spanien. Han kom hjem til Danmark 1812, beriget med sprog- og verdenskundskab. Indtil 1816 var han sekondløjtnant i hæren, derefter til 1825 adjunkt ved Nykøbing katedralskole. Senere var han institutbestyrer i Køge, konsumtionsbetjent i København og materialskriver ved Kronborg. Fra 1839 træffes han som pensionist og polygraf i København.

F. Schaldemoses forfatterskab begyndte med digtsamlinger: Smaadigte, 1815, Digtninge, 1819; han sluttede sig til romantikken og havde et vist held som romance-, senere især fabeldigter (samlinger fra 1832, 1834, 1842, 1852). I tidens løb blev han en habil og korrekt versifikator og en ganske øvet prosaist. Bedst er han dog som digter af epigrammer og smædevers. F. Schaldemose har udgivet talrige periodiske blade: Basunen, 1827, Nemesis, 1828, Helsingørsposten, 1831–34, Den nye Helsingørspost, 1835, Helsingørs Ugeblad, 1836–37, Søndagsgjæsten, 1838–39, Prikkeltorne, 1851; disse til dels ret ubeherskede publikationer fra dansk journalistiks ungdom pådrog ham forskellige politisager. Han har udgivet udvalgte skrifter af Christian Braunman Tullin (1833), Tøger Reenberg (1834), Trojelerne (1835) samt kæmpeviser (1846).

Mest kendt er han som utroligt frugtbar oversætter. Han fulgte trofast med i modelitteraturen, fra Walter Scott (Marmion I–II, 1824 o.m.fl.) til Alexandre Dumas (Greven af Monte Christo I-VIII, 1845–46 o.fl.). Men også uden for den populære linje var han virksom; han indførte F. Schaldemose Fr. Strauss (Jesu Levnet I–II. 1842–43), N.V. Gógol (Kosakhøvdingen, 1847), Alessandro Manzoni (Bruud og Brudgom, originaltitel: I promessi sposi, 1828–29). Fra tysk oversatte han Henrik Steffens: Was ich erlebte I-X, 1840–45. Af denne uhyre mængde importvarer som unægtelig gjorde ham til en af sin tids mest læste forfattere på dansk sprog er det vistnok tilladt at fremhæve hans Don Quixote (I-IV, 1829–31), hans Apuleius (Æslet, 1842), hans Bjovulf og Vidsid (1847, med angelsaksisk tekst, en velorienteret indledning og bidsk polemik mod N.F.S. Grundtvig), endelig den overordentlig vellykkede og i mange udgaver udbredte gendigtning af den middelnedertyske Reinike Vos (Mikkel Ræv, 1827).

Familie

F. Schaldemose blev født på Adlerhus ved Wedellsborg, død i København (Helligg.), begravet samme sted (Ass.). Forældre: skovrider Niels Schaldemose (1743–89) og Cathrine Marie Smidt (1756–99, gift 2. gang med forpagter på Barritskov Niels Dahl, født ca. 1749, gift 1. gang med N. N.). Gift 22.7.1814 i København (Garn.) med Ingeborg Dorothea Elizabeth Svendsen, døbt 8.11.1789 i København (Frue), død 20.5.1863 samme sted (Frue), datter af guldsmed Christen Hansen Svendsen og Dorothea Jæger.

Ikonografi

Litografi 1852.

Bibliografi

F. Schaldemose: Reiser og eventyr i fremmede lande I-IV, 1826– 30. – Th. Hauch-Fausbøll i Berlingske aften. 6.12.1933 (om slægten). N.C. Øst: Materialier til et da. biogr.-lit. lexicon I, 1835. J.L. Heiberg: Prosaiske skrifter V, 1861 65–92.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig