Frank Jæger, 19.6.1926-4.7.1977, forfatter. Frank Jæger blev student 1945 og tog eksamen fra Statens biblioteksskole 1950. Han kom dog aldrig til at virke som bibliotekar, men levede af at være forfatter og oversætter. Frank Jæger fik sine første digte trykt i tidsskrifterne Vild Hvede og Heretica. Han debuterede med digtsamlingen Dydige digte, 1948, hurtigt fulgt af Morgenens trompet og De 5 årstider, 1949–50. I sine digte ville han fastholde en tilknytning til natur og traditioner, og han skrev med forkærlighed om det stille, men sanselige liv som var at finde i det enkle og nære. Disse tre bøger fik en helt usædvanlig god modtagelse af det lyriklæsende publikum, ikke mindst den ungdommelige del af det. Han kom i brede kredse til at fremstå som indbegrebet af en digter – i en grad så han senere kunne bruges som model i en populær tegneserie ("Poeten og lillemor"). Frank Jæger forsøgte at leve som han skrev. Der var tale om en bevidst afstandtagen fra storbykulturens jag og overfladiskhed da han fra sin københavnske barndom og ungdom flyttede til Farum, og senere – da Farum blev urbaniseret – til Langeland hvor han bedre kunne leve i pagt med naturen, årstidernes skiften og poesien.

Sammen med forfatteren Tage Skou-Hansen var Frank Jæger 1952–53 redaktør af Heretica, men i modsætning til andre af efterkrigstidens modernistiske forfattere der helt ud i sprogbrugen ønskede at konfrontere samtiden med dens åndelige, tekniske og politiske problemer insisterede han på den gammeldags digterfigur og tog ikke del i den aktuelle kulturdebat eller polemik. Hans opgør med den mere og mere komplicerede og fremmedgørende samfundsudvikling kom kun indirekte til udtryk i hans digtning derved at den pegede mod en anderledes livsfylde som det stadig var muligt at finde. Således gestaltede han et håb og en varme som læserne villigt tog til sig, og i begyndelsen på en næsten kultagtig måde. Hans intense, stemningsbårne lyrik tolkede følelser som mange mennesker nærede. Den blev aldrig banal, men præsenterede sig med både charme og humor. Digtet O at være en Høne blev lidt af en lyrisk landeplage.

Som romanforfatter debuterede Frank Jæger 1950 med Iners om en fløjtende vandrers oplevelser, og han cementerede sin mytiske position i 1953 med en poetisk selvbiografi, Den unge Jægers Lidelser. Som prosaist var han tydeligt påvirket af de store, tyske romantikere fra forrige århundrede. Hverdagen i virkelighedens verden behøvede ikke at være grå og trist for den livskunstner der kunne digte trolderier frem i naturen, og som i en kontrabas kunne skimte omridset af en kvinde. At Frank Jæger var jazz-elsker og selv en habil bassist befæstede kun det romantiske billede af poeten. Adskillige af hans digte er sat i musik eller sunget af visesangere (Tony Vejslev og Erik Grip).

På Langeland boede Frank Jæger i Tranekær i 16 år fra 1954. Det passede ham godt at et af hans kæreste forbilleder, digteren Sophus Claussen, var født her. I den periode skrev han endnu en række væsentlige digtsamlinger. Tilsyneladende følte han sig hjemme. Han skildrede sin ø i essaysamlingen Velkommen, Vinter. Han skrev dramatik til radio og TV, omend med vekslende held. Men under perioden foldede også en anden og mørkere side af digteren sig ud. Den havde tidligere været til stede, men kun sporadisk. Den kærlighed der i den første digtning havde været stor og umiddelbar blev nu problematiseret. Der viste sig at være sprækker i idyllen. Afmagt og angst kastede skygger ind over livsappetitten. Digtningen blev mere reflekterende, selvransagende, rugende, men havde stadig sin høje kvalitet. Udviklingen sidst i tresserne var ikke som Frank Jæger havde ønsket den, hverken i kulturen eller i samfundslivet. Det stigende krav om politisering af kunsten havde han svært ved at forlige sig med og følte sig måske skubbet ud på et sidespor. Hertil kom personlige kriser. Da han flyttede til Helsingør følte han sig per temperament tiltrukket af byen, en gammel købstad med sømandsliv og -traditioner. Han var holdt op med at udgive digte, men skærpede i stedet sit sproglige beredskab i bl.a. en samling glimrende essays, Udsigt fra Kronborg. Men årene i Helsingør blev en skuffelse. Han følte sig syg og led af mangel på anerkendelse og penge. Efter hans tidlige død lød der mange beklagelser over den spartanske levevis som en af periodens betydeligste lyrikere havde måttet føre i sine sidste år.

Frank Jæger har bl.a. modtaget Boghandlernes gyldne laurbær 1959, H.C. Andersen-legatet 1961, Søren Gyldendal-prisen 1962, Det danske Akademis pris 1969 og Otto Rungs forfatterlegat 1973.

Familie

Frank Jæger blev født på Frederiksberg, døde i Helsingør og er begravet på fællesgrav sammesteds. Forældre: disponent Holger Emil Jæger (1894–1957) og Carla Jyllerup (født 1896). Gift 20.5.1948 i Herlev (b.v.) med Kirsten Vodder, født 18.7.1924 i Hellerup, d. af snedkermester Niels Vodder (født 1892) og Elsa Olinda Annette Mortensen (1898–1963). Ægteskabet opløst 1970.

Ikonografi

Mal. af M. Kaalund-Jørgensen, 1947 (Fr. borg). Tre tegn. af H. Bendix (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Essays gennem ti år, 1970. Udv. digte, 1971. – Marie-Louise Paludan: Ti unge lyrikere, 1951 65–69. Henning Fonsmark: Lyrikken 1945–52, 1952 61–64. Frederik Nielsen: Dansk digtn. i dag, 1957 (3. udg. 1963) 127–31. Jacob Paludan: Dråbespil, 1971 45–54. Samme i Det danske akademi 1967–74, 1974 243–52. Tage Skou-Hansen: Det midlertidige fællesskab, 1972 142–63. Thorkild Bjørnvig: Virkeligheden er til, 1973 79–88. Steen Harvig: Frank Jæger, 1974. Frank Hugus i Scandinavian studies XLVII, Urbana, III. 1975 52–65. Bjarne Nielsen Brovst: Frank Jægers forfatterskab, 1977 (m. bibliografi). – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig