Frantz Cleyn

Frantz Cleyn, Frantz Klein, Frantz Kleine, 1582-.1658, maler. Født i Rostock, død i London. C. skal som ung have foretaget en fireårig uddannelsesrejse til Italien (Rom, Venedig) med støtte fra den danske konge. Rejsen har muligvis fundet sted mellem 1611 og 1617. Hans tilstedeværelse i Danmark er således dokumenteret fra 1617, mens man allerede i 1600-tallet tilskrev ham et portræt af Christian IV, dateret 1611 (kopi e. Jakob van Doordt, Fr.borg). En tegning fra 1615 af en satyr der belurer en kvinde (kobberstiksaml.) bærer hans italieniserede signatur og kan være udført under udlandsopholdet. C.s virksomhed herhjemme er i første række knyttet til udsmykningen af Rosenborg. November 1617 betaltes han for "nogen historier og ellers en del adskilligt arbejde" til kongens ny lystslot "såvelsom og i et kammer over porten der sammesteds". På dette grundlag er C. blevet tilskrevet malede dekorationer i Christian IVs skrivestue og et rum over porten samt et illusionistisk loftsmaleri med musikanter, i dag i Christian Vs sal. 1619 modtog han betaling for Et Fyrværkeris Historie (Kronborg) og Børneleg (vel identisk med det signerede Børn, som skal i Skole (Kronborg)). I de følgende år leverede han yderligere en række store billeder til "den lange sal" på Rosenborg - foruden det signerede Brudevielse, muligvis også Jesu Fremstilling i Templet og Daab (efter Tintoretto), Drengeskole (Kronborg) og Skakspillere i et fyrsteligt Telt, brændt 1859. C. udførte dog også andet arbejde som portrætter af kongen og den udvalgte prins, prospekter af Kbh. og en karton til et vævet bordtæppe. På anbefaling af to fremtrædende engelske adelsmænd, Sir Henry Wotton og Sir Robert Anstruther som han allerede i Venedig havde stiftet bekendtskab med rejste C. muligvis 1622 til London hvor han under prins Charles' fravær skal være blevet nådigt modtaget af James I. Først ca. 1625 slog han sig dog fast ned i England hvor han knyttedes til gobelinvæverierne i Mortlake som leverandør af kartoner. Han medvirkede samtidig ved udsmykningen af en række slotte og udsendte også flere ornamentstik. Efter C.s fortegninger udførte W. Hollar 1651 stik til Æsop og 1654 til Virgil. I London var C. højt estimeret af sin samtid; han betragtedes som "il miracolo del secolo" og forstod at hævde sig under de stærkt vekslende forhold. Af stor betydning var hans rolle som formidler af motiver og stiltræk fra den italienske renæssance og tidlige barok. Selvom man blandt hans værker finder eksempler på direkte kopier, tildels baseret på stikforlæg, (skrivestuens paneler med cucina og Medor og Angelica, udført efter hhv. A. Salvadoris stik i Arcimboldos manér og E. Sadelers stik efter C. Caliari) vidner andre værker klart om hans evne til selvstændigt at bearbejde sine indtryk.