Frederik Carl Ludvig

Frederik Carl Ludvig, Friedrich Carl Ludvig, 30.8.1757-25.3.1816, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, officer. Født i Königsberg, død på Wellingsbüttel ved Hamburg, begravet i Sønderborg slotskapel. F. arvede 1775 hertugtitlen efter sin afdøde farfar hertug Peter August Frederik og udnævntes s.å. til preussisk major, deltog i den bayerske arvefølgekrig, blev 1790 oberst og regimentschef og 1794 generalløjtnant. Efter en kort tid at have været i russisk tjeneste levede han en række år på sine godser i Østpreussen og kom 1804 – året efter at sønnen prins Vilhelm (1785-1831) var blevet ansat i dansk militærtjeneste – til Danmark hvor Frederik VI overlod ham godset Wellingsbüttel for en del af de ækvivalentrenter som den danske regering i henhold til forliget af 1756 udbetalte det Beckske hus efter at dette havde afstået sine arvefølgerettigheder til de plönske lande. Hertugen, der var forfatter af flere landøkonomiske værker, styrede dette gods med stor dygtighed. 1810 udnævntes han til dansk generalløjtnant. Da en indberetning i febr. 1813 fra generalkonsul J. G. Rist i Hamburg havde overbevist udenrigsminister Niels Rosenkrantz om at kun en resolut optræden og besættelsen af Hamburg og Lübeck, som de franske efter katastrofen i Rusland var ved at forlade, kunne redde situationen for Danmark, var hertugen på tale som leder af foretagendet, men kongen der skyede kraftig handling afviste tanken om dette. Rist skriver i sine memoirer: hertugen af H.-B. var en handlekraftig, beslutsom og forstandig mand; han var almindelig afholdt på grund af sin jævne tænke- og handlemåde og syntes mig, trods enkelte betænkeligheder, i hele armeen at være den eneste rette mand (til at lede aktionen). April 1813 foreslog hertugen oprettelsen af et landeværn eller en landstorm i hertugdømmerne, og i maj approberede kongen en sådan oprettelse der skulle organiseres af hertugen som "generalinspektør". Den slesvigholstenske landstorm kom dog aldrig i virksomhed. 1815 udnævntes hertugen i anledning af salvingsfesten til general. Fra 1812 til sin død var han præsident for Det slesvigholstenske patriotiske selskab.