Frederik Torm, Frederik Emanuel Torm, 24.8.1870-3.11.1953, teolog. Født i Tschifu, Kina, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). T. blev student 1888 fra Metropolitanskolen og modtog som studerende især påvirkning fra Peder Madsen hvis biografi han senere skrev (1926). Efter embedseksamen 1894 studerede han fagene ny testamente og patristik i Tyskland (hos Martin Kähler, Gustaf Dalman og Fr. Loofs), Frankrig, England (hos Armitage Robinson) og Italien 1895–97. Hjemme igen blev T. lærer ved N. Zahles seminarium. 1901 blev han lic.teol. – senere ligestillet med dr.teol. – for en afhandling om gnostikeren Valentin, og 1903 (-40) blev han L. Schat Pedersens efterfølger som professor i faget ny testamente ved universitetet. T. var konservativ både som lærer og som forsker, men hans lærdom og begavelse var ubestridelig. Teologisk vendte han sig fra første færd mod liberalteologien, her hjemme repræsenteret af bl.a. præsten N. P. Arboe-Rasmussen og støttede konservative kræfter, bl.a. ved at genudgive flere af sin forgænger Schat Pedersens forældede kommentarer til nytestamentlige skrifter. Af egentlige videnskabelige kommentarer har T. kun skrevet Paulus' Breve til Timotheus og Titus, 1916 hvori han forsvarede disse skrifters ægthed; i øvrigt skrev han populære fortolkninger til Romerbrevet, til de nævnte pastoralbreve og til Johannes' Åbenbaring, 1941. T.s øvrige forfatterskab vedrørende faget ny testamente omfattede dels Jesu liv, her først og fremmest Forskningen over Jesu Liv (Kbh.s univ.s festskrift, nov. 1918), dels den nytestamentlige indledningsvidenskab, her Indledning til det ny Testamente, 1923 (3. udg. 1940), dels den nytestamentlige hermeneutik, nemlig det i forhold til sin tid usædvandlige arbejde Nytestamentlig Hermenevtik, 1928 (2. udg. 1938; tysk udgave under titlen Hermeneutik des Neuen Testaments, 1930), og den særprægede enkeltstudie Die Psychologie der Pseudonymität im Hinblick auf die Literatur des Urchristentums (Studien der Luther-Akademie II), 1932. T. var tidligt aktiv i Israelmissionens bestyrelse, i mange år dens formand, og vendte sig efter nazismens gennembrud 1933 i stigende grad mod antisemitismen; det kom bl.a. til udtryk i hans bog Jødefolket og Verdenshistorien, 1939, udkommet kort efter verdenskrigens udbrud. Om de kirkelige og politiske forhold i Tyskland i 1930'erne som T. kendte på førstehånd skrev han Kirkekampen i Tyskland 1933–39, 1939. Fra 1932 indtil krigens udbrud deltog T., gerne i spidsen for en delegation af danske teologistuderende og præster, i det økumeniske og teologiske Lutherakademis årlige seminarer på slottet Sondershausen i Thüringen; til dets grundlægger, teologiprofessoren Carl Stange fra Göttingen (1870–1959) kom T., der var medlem af akademiets bestyrelse, i stadig større modsætning og erkendte klart, til forskel fra denne og trods sin egen politiske konservatisme, nødvendigheden af den kristnes pligt til eventuel ulydighed mod staten. T.s universitetspolitiske og øvrige indflydelse var stor. Han var rektor for Kbh.s univ. 1924–25, mangeårigt medlem af konsistorium og dets forretningsudvalg og sad i stipendiebestyrelsen og en række andre akademiske udvalg såvel som kirkelige udvalg; han var medredaktør af Teologisk Tidsskrift i en menneskealder, 1899–1937. Det lutharsk-konfessionelle lå ham på sinde over for den rummelige folkekirkelighed og anviste ham her ståsted i Kirkeligt landsforbund hvis næstformand han var 1911–33 – en holdning han blev styrket i da han så tyske teologers og præsters mangel på problembevidsthed over for nazismen. Sin kristendomsforståelse har T. givet udtryk for i Lidelsen, med særligt Hensyn til stedfortrædende Lidelse, i Historiens og Verdenskrigens Lys, 1917, og i Den almægtige Gud, 1919.

Familie

Forældre: skibsreder D. T. (1836–1907) og Elise H. M. Zoëga (1846–1918). Gift 8.7.1904 i Kbh. (Andreas) med lærer Elisif Thaulow, født 20.3.1877 på Frbg., død 16.7.1958 i Kbh., d. af kaptajn, senere oberstløjtnant Sophus Leopold T. (1838–1922) og Gunild Franciska Alvilda Frantzen (1849–1944).

Udnævnelser

R. 1920. DM. 1925. K.2 1932. K.1 1940.

Ikonografi

Mal. af Aksel Jørgensen, 1929 (Studentergården, Kbh.). Buste af V. Gustafson. Mal. af E. Hofman-Bang, 1938 og udst. 1949. Foto.

Bibliografi

Selvbiogiafi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1901 143f. – N. H. Søe sst. nov. 1954 85–92. Samme: Dansk teologi siden 1900, 1965 især 86–89. Niels Hyldahl i Kirkehist. saml., 1979 127 136–40. J. H. Schjørring sst. 1980 177–94. Leif Grane i Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj V, 1980. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig