Friedrich Christian Kielman v. Kielmansegg

Friedrich Christian Kielman v. Kielmansegg, 1.2.1639-25.9.1714, rigsherre, gottorpsk statsmand. Født i Slesvig, død i Hamburg, begravet sst. (domk.). Efter studier i Lübeck, hvor han blev domherre, Leiden (1655–56) og Siena nævnes K. v. K. 1661 som gottorpsk kammerjunker og administrerede i de følgende år biskop August Frederik af Lübecks ejendomme. 1665 blev han gehejme- og kammerråd og fik som sådan Gottorphoffets franske, italienske og spanske korrespondance under sig. Han holdt tale ved Kieluniversitetets indvielse 1665, var 1666 i sendelse til kurfyrsten af Brandenburg i Kleve og virkede for det dansk-gottorpske ægteskab 1667. 1670 og senere deltog han i forhandlingerne med Danmark om den plønske arvestrid. Han var her ikke altid i overensstemmelse med faderen som lejlighedsvis beskyldte ham for at lade sig påvirke af A. Cramer. Da den gamle v. K. 1671 bosatte sig i Hamburg overlod han K. v. K. sit hus i Slesvig og Satrupholm. 1672 blev K. v. K. faderens efterfølger som amtmand i Trittau og Reinbeck og i Mohrkirchen og (1.10.) vicepræsident i kancelliet. 1673 udnævntes han til landråd. Efter Rendsborgforliget toges han sammen med faderen og sine to brødre til fange af den danske regering og sad i nogen tid fængslet i Nyborg, senere i citadellet i Kbh. Løsladt 1677 tog brødrene v. K. ophold i Hamburg, men modtog juni s.å. en hertugelig ordre til at slå sig ned på deres godser. Hertug Christian Albrecht var, påvirket af deres fjender, brøstholden over et beskærmel-sesbrev de havde udvirket af den danske konge, og over den af dem og faderen til Danmark udredte store løsesum og talte om deres og faderens "landkundige Injustice und Geldgeiz" og deres tilsidesættelse af de hertugelige interesser. Truet med videregående skridt søgte de dansk og kejserlig beskyttelse og tog afsked fra gottorpsk tjeneste. 1679 ophøjedes de i rigsfriherrestand og fik kejserlig rådstitel. 1701 blev K. v. K. dansk gehejmeråd. Sine sidste år boede han i Hamburg hvor han var domprovst. Han var ejer af Satrupholm, Opdrup (der begge solgtes 1685 til Christian Albrecht), Wandsbek (1679–1705) og Kohøved. Hans store bibliotek på ca. 50.000 bind solgtes efter hans død ved fire auktioner; trykt katalog 1718–21. Fra hans sønnesøn Georg Ludwig stammer de nulevende grever af K.

Familie

Forældre: kansler Johann Adolph K. v. K. (1612–76) og Margaretha v. Hatten (1617–56). Gift 8.5.1665 på Satrupholm med Maria Elisabeth Ahlefeldt, født 1643, død 23.9.1709, begr. i Hamburg (domk.), d. af major Claus A. til Gelting og Fresenhagen (1610–74) og Hedevig Rantzau (1618–95).

Ikonografi

Maleri.

Bibliografi

Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen VI, 1923. – L. Bobé i Pers. hist. t. 4. r. II, 1899 30 (om slægten). Ed. og Erich v. Kielmansegg: Familien-Chronik der Herren, Freiherren und Grafen v. K., 2. opl. Wien 1910. Danm.s adels årbog XL, 1923 479. Wilh. Hahn i Familienkundliches Jahrbuch Schlesw.-Holst. IV, Kiel 1965 60f (om slægten).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig