Gabriel Tryde

Gabriel Tryde, Ludvig Christian Gabriel Tryde, 20.9.1860-10.9.1951, læge. Født i Holbæk, død i Kbh. (Sions), begravet sst. (Ass.). T. blev student 1879 fra Herlufsholm og tog medicinsk embedseksamen 1886. Efter at have været læge i Ivigtut 1886-87, kandidat ved Frederiks hospital 1887-89 og læge på et udvandrerskib 1889 nedsatte han sig 1890 i Tølløse og 1893 i Helsingør hvor han fik en stor virksomhed på tre forskellige områder. For det første fik han i løbet af få år en stor privatpraksis, men ved siden heraf udnævntes han 1898 til overlæge ved Øresundshospitalet i Helsingør. Sin kyndighed i kirurgi havde han vist ved 1892 at vinde universitetets guldmedalje for en afhandling om Drænagens Anvendelse i Kirurgien. I tyve år sad T. i overlægestillingen og var 1908-18 bestyrelsesmedlem i foreningen af sygehuslæger i provinsen. Men han skulle blive mest kendt på et tredje felt. Året efter at være blevet sygehusoverlæge udnævntes han tillige til stadsfysicus i Helsingør (1899) og karantænelæge. Dermed kom han ind i embedslægevæsenet, var bestyrelsesmedlem i distriktslægeforeningen 1907-15 og blev 1910 distriktslægeforeningens repræsentant i den medicinalkommission der i årene 1908-21 udarbejdede forslag som reformerede hele vort forældede medicinalvæsen. 1918 blev stillingen som formand i sundhedsstyrelsen – altså sundhedsvæsenets ledende stilling – ledig efter etatsråd E. M. Hoffs afgang. Det var på dette tidspunkt en vanskelig post at besætte da sundhedsstyrelsen ikke var kommet til at indtage den indflydelsesrige stilling over for centraladministrationen som lægestanden havde håbet ved dens oprettelse 1909. T.s ansete navn, hans rolige forhandlingsevne og hans noble karakter bevirkede at han betragtedes som den rette mand, og tilskyndet af sine venner inden for lægestanden opgav han sin omfattende og mangesidige virksomhed i Helsingør og modtog udnævnelse til formand for sundhedsstyrelsen 1918. Valget var lykkeligt for T.s personlighed hævede agtelsen for sundhedsstyrelsen, og hans store elskværdighed gjorde alle forhandlinger lette. Efter genforeningen med de sønderjyske amter fik T. opgaver under nyorganisationen af deres medicinalvæsen, bl.a. oprettelsen af statshospitalet i Sønderborg og krigsinvalideskolen sst. Han var formand i udvalget vedrørende denne sidstes oprettelse (1920) og senere medlem af og formand for dens direktion. Stillingen som sundhedsstyrelsens formand førte en række andre hverv med sig. T. blev medlem af kommissionen for embedslægeeksamen 1918, censor ved embedslægeeksamen 1924-33, medlem af kommissionen angående oprettelsen af anstalter for kronisk syge 1919 og af tilsynsrådet for statens sindssygehospitaler 1921-28 m.m. Desuden var han medlem af cancerkomiteen (1913-28), den antropologiske komité (1922-29) og bestyrelsen af forskellige private helbredel-sesinstitutioner. Han foretog rejser til Færøerne og Grønland for at inspicere disse landsdeles medicinalvæsen og opfyldte alle sin vigtige stillings pligter med stor omhyggelighed, men savnede dog altid sin tidligere virksomhed som kirurg og læge. 1928 trak han sig tilbage på grund af sygdom. Under sit otium udgav han 1939 Reismedicinske Erklæringer afgivet af Københavns Universitets medicinske Fakultet 1630-62, oversat fra latin med fortrinlige kommentarer.