Georg Vásárhelyi

Georg Vásárhelyi, 4.1.1915-2002, pianist. Født i Arad, Ungarn.

Georg Vásárhelyi var den første musiker i sin slægt, men hans musikalitet var så indlysende at det faldt familien helt naturligt at bringe ham til Budapest hvor han på konservatoriet blev uddannet som pianist hos bl.a. Béla Bartok. Studierne blev siden suppleret hos Edwin Fischer i Berlin. Georg Vásárhelyi modtog Mendelssohn-prisen 1935, og de følgende år turnerede han med violinisten Emil Telmányi som er fra samme egn. Telmányis danske tilknytning bragte duoen til Danmark 1937 hvor de danske koncertgængere for første gang kunne høre Georg Vásárhelyi ved tre koncerter i Odd fellow palæets mindre sal i marts måned. Successen var så stor at der var basis for en soloaften allerede samme efterår.

Takket være den gæstfrihed Georg Vásárhelyi nød hos højesteretssagfører Guy Shaw og frue i Fredensborg groede han hurtigt fast i Danmark og blev et naturligt led i det etablerede musikliv. Han optrådte således hyppigt i besættelsesårene og fik også de dermed forbundne vanskeligheder at føle: i januar 1943 blev radioen afbrudt da han var solist i Brahms' B-dur koncert ved en torsdagskoncert, og senere den samme måned måtte hans soloaften (i Odd fellow palæets store sal som han nu uden besvær kunne fylde) aflyses pga. luftalarm. Da lyset atter nåede Danmark, og opgørets time var inde stod han modigt frem og forsvarede sin gamle lærer Edwin Fischer mod beskyldninger for nazi-sympatiseren.

Efter besættelsen knyttedes Georg Vásárhelyi til konservatoriet i Århus, og i nogle år måtte de danske koncertgængere savne hans optræden. Da han 1953 vendte tilbage til koncertpodiet hilste Kai Flor hans kunst som "præget af en endnu større fordybelse, en endnu ædlere klang og musikalsk intimitet end før". Det samme år begyndte Georg Vásárhelyi tillige at undervise ved Det kgl. da. musikkonservatorium, og undervisning har optog siden en betragtelig del af hans tid: da han i slutningen af 1960erne rykkede teltpælene til Japan i to år var det med henblik på undervisning, og efter 1982 at være blevet pensioneret fra det professorat ved Århus-konservatoriet som han tiltrådte 1970 rejste han atter til Japan for at undervise.

Hvor den første del af Georg Vásárhelyis "danske" pianistkarriere er præget af soloaftener og optræden med orkester har han fra slutningen af 50erne stadig hyppigere optrådt som kammermusiker. I en årrække spillede han trioer med Endre Wolf og Erling Bløndal Bengtsson og siden med Gunnar Tagmose og Bertel Søeborg Ohlsen. Dette sidste samarbejde findes bevaret på grammofonplade, men ellers Georg Vásárhelyi var en beklagelig sjælden gæst i grammofonstudiet. Som kernepunkter i Georg Vásárhelyis repertoire finder vi klassikere som Mozart og Beethoven og romantikerne Schubert og Schumann med Liszt og ikke mindst Bartok som et væsentligt ungarsk tilskud. Især den sidstnævnte har han været en overordentlig autoritativ tolker af, desværre fortrinsvis i soloværkerne og kun lejlighedsvis med orkester. Georg Vásárhelyi modtog 1956 Ove Christensens ærespris.