Gerda Bengtsson, Gerda Johanne Bengtsson, 6.2.1900-13.12.1995, tegner. Født på Frbg. B., hvis livsværk har været mønstertegninger til korssting men som sjældent selv har syet sine broderier var oprindelig uddannet som maler og gobelinvæverske på kunstakademiet og som væverske i Finland. Under et længere ophold i Paris studerede hun grundigt blomsterbundene på senmiddelalderlige billedtæpper, navnlig serien med jomfruen og enhjørningen i Clunymuseet. Selv om hendes tegninger og akvareller efter blomster og planter til korsstingsbroderier siden hviler på naturstudier, herbarier eller på botaniske værker, tabte hun aldrig af syne de gamle billedtæppers flora hvis forenklede rigdom og farveskønhed forekom hende forbilledlig. Hun udførte på stedet flere akvarelkopier, og hendes første broderi med en springende kanin mellem blomster er et udsnit af et af Clunytæppernes blomsterbund. Det er et stramajbroderi i traditionen fra Christiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbølls broderiforretning, en tradition Mogens og Ea Koch videreførte i deres broderier til Selskabet til Haandarbejdets Fremme som også bestilte B.s første broderi. Hun fortsatte i nogen tid med mønstertegninger til stramajbroderi, fx er hendes berømte pude Grøftekanten oprindelig opstået i stramaj hvorved hun vedstod et broderis afhængighed af vævede forbilleder. Frigørelsen skete under indflydelse af Haandarbejdets fremme, og hun forlod stramajbroderiet hvis bundstof fordrer en hel udfyldning, til fordel for et korsstingsbroderi på et finere, ikke udfyldt bundstof. Det ny korsstingsbroderi byggede på de klassiske mønstre, fx i de gamle navneklude, og stod især i gæld til malerinden Else Johnsen der komponerede store duge med nye mønstre af gamle motiver. Som bundstof brugtes forskellige kvaliteter af hørlærred hvorpå der blev syet med mat bomuldsgarn; Grundlaget var nu i orden for det omfattende og varierede blomsterbroderi B. skabte for Haandarbejdets fremme, og som har gjort hende kendt i alle lande hvor broderikunsten holdes i hævd. Hendes originalitet og kunstneriske følsomhed viser sig når hun overfører en frisk opfattet blomsterakvarel til millimeterpapirets kvadrater ved hjælp af signaturer for sting og farver og alligevel bevarer det væsentlige i plantens levende vækst. Hendes evne til at komponere den enkelte plante eller sammensætningen af flere planter ledsages af en særlig fornemmelse for at benytte samme plante i forskellige størrelser alt efter anvendelsen. I visse mønstertegninger fremtræder blomstermotivet negativt, dvs. at bunden er udfyldt, mens mønstret står i stoffet. Hendes mønstertegninger er nøje afpasset efter anvendelsen, det være sig duge, dække- og mellemlægsservietter, tehætter, puder, klokkestrenge o.m.a. I en årrække siden 1939 underviste B. i broderi på Haandarbejdets Fremmes skole og fik sine mønstertegninger udgivet af selskabet. Selvom blomsterbroderiet er hendes betydeligste indsats har hun også, inspireret af de gamle navneklude, optaget andre motiver fx figurer og fugle. Endelig har hun når motivet fordrede det også benyttet andre broderisting end korssting. Gennem Selskabet til Haandarbejdets fremmes udstillinger i ind- og udland eller som deltager i store udstillinger af dansk kunsthåndværk har B.s særlige blomsterbroderi vundet stor udbredelse, og færdige broderier er blevet erhvervet af flere museer. B. har modtaget guldmedalje på triennalen i Milano og Gertie Wandels fødselsdagslegat 1970.

Familie

Gerda Bengtsson blev født på Frederiksberg; begravet på Hellebæk kirkegård.

Forældre: kommunelærer Svend Otto B. (1871–1956) og privatlærer Elise Marie Lassen (1873–1956). Ugift.

Bibliografi

Gertie Wandel: Vor tids korssting, 1972. G. B.s book of danish stitchery, N.Y. 1972. Ibi Trier Mørch i Håndarbejdets fremme nr. 4, 37. årg., 1972–73.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig