Gerhard Schøning, 2.5.1722-18.7.1780, historiker. Født på gården Skotnes i Buksnes hrd., Lofoten, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Frue). Fra sit hjem i Nordland blev S. sytten år gammel sendt til Trondhjem skole hvis rektor Benjamin Dass ansporede hans lyst til studier. 1742 dimitteredes han, 1744 tog han teologisk attestats, 1748 magistergraden. Fra filologi førtes S. til Nordens gamle historie og den norrøne litteratur. Som P. F. Suhm og Jacob Langebek var han elev af Hans Grams kritiske skole, men ingen af dem nåede mesteren i kritisk skarpsyn og konsekvens, derimod havde S. sans for den store fremstilling og for kulturhistorien i bred forstand. Han blev optaget som medlem af Langebeks selskab der 1751 udgav hans Forsøg til de Nordiske Landes, særdeles Norges, gamle Geographie. S.å. udnævntes han til rektor for sin gamle skole hvad der ikke førte til afbrydelse, snarere til koncentration i studierne. Sammen med vennen Suhm rejste han til Trondhjem og her arbejdede de to i de følgende fjorten år under gensidig tilskyndelse. S. tog sig for at skrive Norges historie, mens Suhm kastede sig over Danmarks historie. Sammen udsendte de 1757 en samling levnedsbeskrivelser, Forsøg til Forbedringer i den gamle Danske og Norske Historie, kritiske studier efter Grams og Langebeks eksempel, oprindelig tænkt som begyndelsen til et biografisk leksikon, som C. L. Scherewien ville udgive. På egen hånd offentliggjorde S. 1761 i Videnskabernes selskabs skr. IX Om de gamle Grækers og Romeres Kundskab om de Nordiske Lande og 1762 Beskrivelse over den tilforn meget prægtige og vidtberømte Domkirke i Trondhjem med et tillæg af utrykte dokumenter. I sit rektorembede måtte han kæmpe mod utilfredse ældre lærere der havde haft ham som elev, og med biskop Fr. Nannestad stod han konstant på en dårlig fod. Dette ændredes helt da J. E. Gunnerus 1758 overtog Trondhjems bispestol; i fællesskab lagde de tre flittige forskere grunden til Det trondhjemske lærde selskab der 1767 ved general W. Schmettaus hjælp blev til Det kgl. norske videnskabers selskab. 1765 kaldtes S. til professor i veltalenhed og historie ved akademiet i Sorø. Skønt embedet her var ringere lønnet tog han dog gerne imod det, så meget mere som Suhm samtidig forlod Norge med sit store bibliotek. Også i Sorø kom han ind i et frugtbart samarbejde, nu med islændingen John Erichsen. Fra Sorøtiden stammer Afhandling om de Norskes og endeel andre Nordiske Folkes Oprindelse, 1769 og de to første bind af Norges Riiges Historie, 1771–73. Der var norsk selvhævdelse i titlen, der erindrer om Holbergs Danmarks Riges Historie, som der var norsk selvhævdelse i værket. 1773 gjorde S. med kgl. understøttelse en antikvarisk rejse til Norge for at samle materiale til fortsættelsen, herunder optegnelser om folkelig tradition, skikke, landets natur og økonomiske forhold, men inden han nåede at fuldføre sine indsamlinger blev han 1775 kaldt tilbage for efter Langebeks død at overtage embedet som gehejmearkivar. Han fik overdraget udgivelsen af Heimskringla, fordi han mere end nogen anden pga. sin indsigt i norrønt sprog mentes at have forudsætninger for at løse denne store opgave. 1. og 2. bind af Heimskringla fik han frem 1777–78, men af de meget værdifulde optegnelser fra Norge-rejsen blev kun to hæfter trykt (1778) og arbejdet med Norges Riges Historie måtte under alle disse gø-1 remål lægges til side. Det havde været S.s tanke at føre fremstillingen fra de ældste tider op til sin egen tid, men han nåede kun til 995. Det stort anlagte værk blev kun et brudstykke som dog har haft sin betydning både i forskningens historie og i det norske folks udviklings historie. S. nåede ikke i den korte tid han fik at virke i at sætte sit præg på arkivets forhold. Fra Norgesrejserne er udgivet Tegninger samlet eller udført av S.....ved Arne Berg og Egil Sinding-Larsen, Oslo 1968 (= festskr. til Erling Gjone) og Reise som giennem en Deel af Norge ... er giort og beskreven I-III, Trondhjem 1979–80. – Medlem af videnskabernes selskab 1758, af det norske 1760. – Justitsråd 1774.

Familie

Forældre: landhandler og forpagter af kongetienden Andreas S. (ca. 1680–1740) og Marta Ursin. Gift 4.5.1756 i Trondhjem med Fredrikke Hveding, døbt 7.1.1724, død 27.8.1788 i Stavanger, d. af rådstueskriver, justitsråd Jens H. (død 1758) og Elisabeth Maria Herdahl (død 1775).

Ikonografi

Mal. af E. H. Løffler, efter dette tegn. af samme som forlæg for stik, litografi 1836, 1868, af I. W. Tegner, 1881 og træsnit 1893. – Navn på mindesten af J. Wiedewelt, 1782 (ved Jægerspris).

Bibliografi

Hist. t. I, Kria. 1871 511–13 (selvbiogr. fragment).-[Jakob Schøning:] Nordlandsslegten Schøning i 360 år, Oslo 1928 144–53. P. F. Suhm i S.: Norges riges hist. III, 1781 (fortalen; også som særtryk m. titlen: G. S.s liv og levnet, s.å.). Samme: Saml. skr. VI, 1790 27–52; XV, 1798 440–61 (breve). Scriptores rerum Danicarum V, 1783 (fortalen). Ludv. Daae: G. S., Kria. 1880. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis III, 1913 621. Vore høvdinger, ved Halvdan Koht, Trondhjem 1914 17–20. Francis Bull: Fra Holberg til Nordal Brun, Kria. 1916 142–222. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig