Giertrud Rasch, Giertrud Nielsdatter Rasch, 1673-21.12.1735, missionærhustru. Født på gården Vebbestad i Kvæfjord, Nordnorge, død i Godthåb, begravet i Kbh. (Nic. kgd.). R. træder først frem af anonymiteten da hun blev gift med Hans Egede der lige havde fået embede som kapellan, og som havde "haft inclination" for den 13 år ældre kvinde lige siden barneårene. Gennem sin bror, styrmanden Niels Rasch, havde hun en vis, omend kun vag viden om den fjerne landstrækning hvor hun skulle komme til at leve sine sidste leveår. 1709 fik hun som 36-årig sit første barn (Poul Egede), og inden fem år havde hun født tre børn yderligere. For denne ældre kvinde fra et forholdsvis stabilt miljø må det have været et chok at erfare udefra og rygtevis hvilke planer hendes ægtefælle i årene 1708-09 gik med, og som ville betyde en endnu større usikkerhed i deres tilværelse end de stridigheder Hans Egede allerede var indviklet i. Begge var de stærke personligheder, Hans Egede dog mere hidsig end R. Efter maleriet 1718 at dømme har hun været en statelig, smuk kvinde med en værdig rejsning og ikke prangende klædt. Hendes ansigtstræk lyses op af et lille smil og et blik der afslører både klogskab, indre ro og varme, men med en vis mild resignation.

R. underkastede sig ikke viljeløst ægtefællens forgodtbefindende, men satte sig bestemt imod hans for hende at se flyvske planer. På familiens tilskyndelse søgte hun at tale ham fra dem. Da hun forstod at han følte det som et alvorligt kald at rejse til Grønland, sadlede hun om og gik - antagelig fra 1710 – fuldt og helt ind for hans mål. Det betød for hende både et åndeligt og materielt brud med den stabilitet hun hidtil havde set frem til. Den måtte hun bytte ud med en slidsom og økonomisk knap periode i Bergen fulgt af næsten 15 trælse år på Haabets Øe og i Godthåb. Hun blev der det madmoderlige og altopofrende midtpunkt i tilværelsen, virkede i det stille ved siden af Hans Egede og på linje med ham. Hun opdrog deres børn, bekymret for de livlige drenge og værnende om de to piger. Hun tog sig af alt og alle uden at have tilstrækkelige midler til at mildne tilværelsen. Hun deltog i opfostringen af de unge grønlændere Hans Egede tog i huset, plejede de syge og døende, især under koppeepidemien 1733-34. Ved siden af og samtidig med støttede og trøstede hun sin ægtefælle når hans sind "af saa mange Anstød var bleven kleinmodig og nedslagen". Værst var årene 1728-34 i Godthåbs kolde stenhus, med de mange rå, brutale og stridbare mennesker bogstavelig talt dør om dør. Og dog holdt hun modet oppe både hos sig selv og hos sine nærmeste. Hun var nu over 60 år, en høj alder i datiden, og hun havde slidt sig op, inde og ude gennem årene. Fra april 1734 var hun "ikke frisk", blev i løbet af det følgende år stedse svagere og måtte fra september 1735 holde sengen under "overmaade Smerte og Pine indvortes og udvortes", til døden indtraf. I sin dagbog nedskrev Hans Egede enkelt og kort, men dybfølt, sine øjeblikkelige tanker om hustruen. Han kunne ikke prise hende højt nok efter fortjeneste, men han karakteriserede hende som trofast og kærlig, from og omhyggelig som mor, villig og hengiven i at følge hans veje og hans gerning, tålmodig og frejdig under alskens besværligheder, også under de sidste måneders sygeleje. Et i det stille helstøbt og varmtfølende menneske, kan en nutid tilføje. Hendes indflydelse rakte langt ud over hendes død idet hendes indsats var af umålelig betydning for den grønlandske befolknings følelsesmæssige indstilling.

Familie

Forældre: gårdbruger og lensmand Niels R. og Nille Nielsdatter. Gift sommeren 1707 i Kvæfjord med præst i Vågan i Lofoten Hans Egede, født 31.1.1686 på gården Harstad i Trondenes præstegæld i Nordland, død 5.11.1758 i Stubbekøbing, s. af sorenskriver Povel Hansen E. (1648-1706) og Kirsten Jensdatter Hind (1656-1724). – Mor til Niels Egede og Poul Egede.

Ikonografi

Mal., formentlig udført i Bergen 1718 (Godthåb k.), flere kopier, bl.a. af Aug. Behrends, 1872 og kopi (Skt. Knuds k., Odense) og i min. Relief af A. Paulsen, 1894 (Godthåb k.). Relief (Sukkertoppen k.). Relief af A. Hassel, 1921 (på Nikolaj k., Kbh.). – Mindestøtte af J. Wiedewelt, 1779, ved Jægerspris.

Bibliografi

P. Lauritsen: Hans Egede, 1921. H. Ostermann: Den grønlandske missions og kirkes hist., 1921. Samme: Nordmænd på Grønland I, Oslo 1940. Hans Egede: Relationer fra Grønland 1721-36, 1925 = Medd. om Grønland LIV. L. Bobé: Hans Egede, 1944 – sst. CXXIX, 1. Finn Gad: Grønlands hist. II, 1969.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig