Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille

Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Preben Julius Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille, 14.2.1905-18.2.1985, overjagtkonsulent. Efter studentereksamen 1925 fulgte forst- og jagtstudier herhjemme og i udlandet hvorefter Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille blev skovrider på faderens godser Egeskov og Fjellebro 1930 (-50). Fra 1943 var han medejer af godserne, eneejer 1948–62 da ejendommen deltes mellem Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille og hans to børn. Fra ungdommen havde Ahlefeldt-Laurvig-Bille interesseret sig for etnologi, historie, natur og jagt. Bueskydning havde dengang fået en renæssance i Amerika og England og Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille blev stærkt optaget heraf. Han forfærdigede selv bue og pile og trænede sig op til at blive en så habil bueskytte at han vovede at jage med bue og pil. Ved den store jagtudstilling i Forum 1934 udstillede han buer og pile samt trofæer fra dyr han havde nedlagt med pil. En anden stor interesse var Afrikas natur, folk og vildt, og 1937 foretog han en jagtsafari til Kenya og Congo hvor han nedlagde en del vildt med bue og pil. Samtidig studerede han vildtet og de indfødtes våben. En levende beskrivelse af sine oplevelser gav han i Impala, 1937, og 1941 udkom Moderne bueskydning.

Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille har ledet eller deltaget i etnografiske, zoologiske og jagtlige ekspeditioner til Afrika 1947 og 1951, beskrevet i Tandalla, 1947, og Over bjerge og dale, 1952, og til Indien 1954. I "Jæger, jagt og vildt verden over", 1954, som Ahlefeldt-Laurvig-Bille redigerede sammen med Herluf Petersen har han bidraget med afsnit fra egne hvor han personlig kendte forholdene. Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille var også stærkt optaget af jagtvæsenet i Danmark. 1932 blev han valgt ind i bestyrelsen af den lokale afdeling af Dansk jagtforening i hvis hovedbestyrelse han kom ind 1939. 1940 blev han medlem af det præsidium som forberedte oprettelsen af Jagt- og skovbrugsmuseet i Hørsholm. 1947–70 sad han i museets bestyrelse. Blandt de opgaver han tog op var redaktionen af Dansk jagtleksikon (1941–44 sammen med Vitus Gay) der var det første i sin art her i landet, og Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille skrev selv mange af artiklerne. Senere har han virket i redaktion af og været skribent ved Jeg er jæger, I. udg. 1959, og Den store jagtbog, 1963. Han har desuden skrevet artikler til såvel danske som udenlandske tidsskrifter.

1945–63 var Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille overjagtkonsulent, dvs. leder af jagtkonsulentvæsenet, 1959–70 formand for jagtrådet som bl.a. giver indstilling til landbrugsministeriet om anvendelse af jagtfondens midler. Som indehaver af de to nævnte poster var han selvskreven til at deltage i udvalgsarbejde vedr. jagt, f.eks. jagtlovkommissionen, vildtvæsenet, Kalø jagtgård, hvor jagtuddannelsen finder sted. Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille har haft stor betydning for såvel jægernes som almenhedens forståelse for jagt og fauna og bidraget væsentligt til udviklingen af vort jagtvæsen.

Egeskov er et af vore betydeligste renæssanceslotte, og gennem de sidste 15 år har ægteparret Ahlefeldt-Laurvig-Bille ydet en stor indsats for at gøre slottet og slotshaven til et kulturhistorisk minde, bl.a. ved at genskabe slottets barokhave med parterre, labyrint, klippede hække, samt ved nyanlæg, hvorved Egeskov er blevet en stor turistattraktion. Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille har fået tildelt adskillige danske og udenlandske æresbevisninger for sin indsats for jagt, vildt og natur; bl.a. er han overordentligt medlem af Conseil International de la Chasse, Frankrig og formand for dets danske sektion; medlem af præsidiet for Verdensnaturfonden.

Ægteparret døde begge ved en trafikulykke i Afrika.

Kammerherre, hofjægermester.