Gunnar Berg, Gunnar Johnson Berg, 11.1.1909-25.8.1989, komponist. Gunnar Berg tilbragte sin barndom der var præget af alvorlig sygdom og uden nævneværdig kontakt med musik i Schweiz indtil 1927, afbrudt af et ophold i Kbh. 1921–24 med flere hospitalsophold. Via Paris kom han 1928 til Kbh. og økonomisk støttet af Elisa Sthyr påbegyndte han en uddannelse på Købmandsskolen 1930. 1931–33 spillede han klaver hos Anders Rachlew, og 1932 bestemte han sig for musikken. S.å. cyklede han til Salzburg hvor han også var 1935 og der bl.a. som den eneste fulgte et kursus hos Herbert von Karajan. Elisa Sthyr døde 1934 og testamenterede Gunnar Berg 250 kr. om måneden i 10 år. Efter studier hos Fritz Crome, Else Gottlieb Ammantorp og Knud Jeppesen kom han 1936 ind på musikkonservatoriet i Kbh. Opholdet varede kun et år, og kompositorisk var Gunnar Berg mest autodidakt. 1938–42 fik han klaverundervisning hos Herman D. Koppel og 1944–47 hos Elisabeth Jürgens. 12.1.1945 havde han en kompositionsaften i Kbh. Efteråret s.å. turnerede han som pianist i danske Røde Korslejre, og 1946–47 var han korleder i tyske flygtningelejre i Kbh.

Lige fra sine allertidligste værker fra midten af 1930erne arbejdede Gunnar Berg med det musikalske stofs tonale og strukturmæssige problemer på en måde der – set på baggrund af det musikalske miljø i 30ernes og 40ernes Danmark – bragte ham langt nærmere en mellemeuropæisk æstetik end en specifik dansk eller nordisk. Forståelse for sin musik fandt Gunnar Berg da heller ikke før han nov. 1948 rejste til Paris. Her modtog han en kort periode bl.a. undervisning hos Arthur Honegger på École normale, men det blev mødet med den musikalske avantgarde der for alvor fik afgørende betydning for hans videre kompositoriske tænkning; bl.a. overværede han O. Messiaens berømte forelæsninger. Den dodekafone kompositionsteknik slog igennem hos Gunnar Berg 1950 og var siden hans kompositoriske redskab. 1950 blev Gunnar Berg på foranledning af Darius Milhaud inviteret til "Seminar in American Studies" i Salzburg, og 1952 gæstede han Darmstadt sammen med pianistinden Beatrice Berg med hvem han s.å. havde giftet sig. Adskillige B. værker blev i disse år opført, bl.a. i Frankrig, Holland og Schweiz. 1957 gennemførte han sammen med sin hustru en koncertturné til Tyskland og Skandinavien, støttet af det franske udenrigsministerium. Denne turné blev fra midten af 1958 afløst af en lang række ophold på danske højskoler. Fra 1962 boede Gunnar Berg i Baldersbrønde indtil 1965 da der blev mulighed for at installere sig i Lindved gl. skole mellem Horsens og Juelsminde. Deres hjem blev et kulturcenter, hvor der bla. blev afholdt koncerter. 1980 vendte han tilbage til Schweiz, hvor han boede til sin død.

Som komponist var Gunnar Berg dybt original. Hans musik stiller store krav til de udøvende, og den har haft svært ved at slå igennem i dansk musikliv. Kun en yderst begrænset del af hans omfattende produktion der spænder fra små, pædagogisk anlagte klaverstykker, soloværker for en lang række instrumenter over kammermusikværker for forskellige besætninger til en halv snes orkesterværker, deraf tre klaverkoncerter og en fløjtekoncert. Endvidere skrev han for guitar; her betragtes Fresques I-IV, 1978, som et hovedværk og hans sidste større værk. Men Gunnar Bergs betydning som komponist er dog blevet slået fast hvortil musikere fra Århus har ydet et stort bidrag.

Familie

Gunnar Berg blev født i St. Gallen, Schweiz, og døde i Bern, Schweiz; begravet på Rårup kirkegård.

Forældre: ingeniør Sigvard B. (1854–1914) og Maria Wilhelmina Hallin (1882–1959). Gift 1. gang 1937 i Søllerød (b.v.) med handelsfaglærer Iben Høegh-Guldberg, født 26. 12.1913 i Kbh., d. af artillerikaptajn Ove H.-G. (1881–1951) og fuldmægtig Johanne Elinora Stang-Johnsen (1886–1968); ægteskabet opløst 1939. Gift 2. gang 1952 i Paris (b.v.) med pianist Beatrice B., f. Duffour, født 13.3.1921 i Bordeaux, død 20.5.1976 på Århus kommunehosp., d. af directeur générale Jean D. (1892–1961) og Yvonne Vidal (født 1901).

Udnævnelser

R. 1965.

Bibliografi

Mogens Andersen i Nutida musik nr. 5, 1962–63 18–22. Bo Wallner: Vår tids musik i Norden, Sth. 1968 282–85. Jens Rossel i Festskr. til Arne Kjær, 1973 155–69. Samme i Dansk musikt. nr. 3, nov. 1973 64–70. Elsebeth Johansen i Musik og forskning, 1976, nr. 2.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig