H.G.F. Holm, Heinrich Gustav Ferdinand Holm, 23.4.1803-1.5.1861, kobberstikker, tegner. Født i Berlin, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). Sine 12 første år tilbragte H. i Berlin, og det er derfor sandsynligvis faderen der har lært ham at læse og skrive dansk, ligesom han efter hjemkomsten til Kbh. må have lært ham perspektivtegning. Nogen egentlig uddannelse synes han ikke at have fået, ligesom han heller ikke har besøgt kunstakademiet. Med faderen indgik han tidligt en slags kompagniskab, idet forlæggene til dennes stik skyldtes H. Tidligt gjorde han sig bemærket som illustrator, bl.a. med en tegning af Marienlyst ved Helsingør (stukket af E. H. Lizars) i Andersen Feldborgs værk Denmark Delineated, Edinburgh 1824. Sammen med faderen udgav han foruden en serie københavnske prospekter i mapper, beregnet som "souveniers", derefter 1826–28 kobberstikserien: Sjellandsyndigste Egne der udkom i fem hefter og bestod af 23 blade med tekst på fire sprog. En del af oplaget var koloreret ved udgivelsen (uforandret genoptryk 1968; desuden blev nogle af stikkene genoptrykt 1839 i Magasin for Ungdommen og 1840–43 i C. C. Monraths Cosmorama). 1832 udførte han forlæggene til de otte kolorerede kobberstik med grønlandske scenerier (stukket af faderen og O. O. Bagge) i Wilhelm August Graahs Undersøgelses-Reise til Østkysten af Grønland i Aarene 1828–31. Størstedelen af sine motiver fandt H. imidlertid i Kbh. og byens nærmeste omegn, selv om han også har udført tegninger og akvareller fra provinsen, bl.a. 1831 en plan og et prospekt af karantæneanlægget på øen Kyholm, nordøst for Samsø (udst. på Charlottenborg 1832).

H.s tidligste tegninger og akvareller (han har aldrig malet med olie) er ofte lidt tørre og stive i deres korrekte gengivelse af enhver detalje som det eksempelvis fremgår af de fire sepiategninger, han 1820 udførte for den engelske gesandt Sir William Wynn af dennes bolig, Bredgade 30, og af hans landsted; af de seks tegninger af De Tuteinske Ejendomme og af en lidt yngre akvarel af Frederiksholms Kanal set mod Nybrogade. Skønt mange af de træk, de opviser, også senere hen er karakteristiske for H.s kunst: samspillet mellem bygningerne og gadebilledets uendelighed der kun brydes af nogle ganske få personer, en vogn eller lign., mangler de dog endnu den frigjorthed og dybe indlevelse i motivet som kendetegner hans senere, mere modne arbejder, især fra årene 1835–50, hvor han synes at have nået sit kunstneriske højdepunkt. Fra disse år stammer bl. a. en række akvareller fra Frederiksstaden, deriblandt nogle billeder af Marmorkirkens ruin; hans udsigter fra Langelinie over Rheden både ved sommer- og vintertid; hans billeder af teltene i Charlottenlund og hans Dyrehavsbakkebilleder. "Perspektivtegneren" var nu blevet "kunstmaler", og som sådan og senere som "landskabsmaler" betegnes han i Vejviserne fra 1840erne. – Selv om mange satte pris på hans små prospekter fra København og gerne købte dem til erindring om byen, var det alligevel kun de færreste der værdsatte ham som kunstner. Til disse hørte Bertel Thorvaldsen og enkelte andre der hjalp ham økonomisk. For sine små prospekter fik han nemlig kun 1 rdl. Fattigdom og modgang forbitrede derfor hans tilværelse, flasken blev hans eneste trøst, og af mange betragtedes han som en af byens originaler (ofte kaldet "Fattig Holm"). Af hans seks børn døde de to, tre kom til at tilbringe størstedelen af deres liv som sindssyge på Skt. Hans og kun af en datter fik han nogen glæde. Under koleraepidemien 1853 døde hans hustru.

Men trods sine private sorger vedblev han livet igennem at være lige produktiv. Med årene blev hans streg måske en smule bredere og detaljerne ikke så udpenslede som tidligere, men nogen større forskel på hans arbejder fra 1840erne og de seneste år synes der ikke at have været. Til de allersidste arbejder, han udførte, hører sikkert hans akvareller fra Almindelig hospital i Amaliegade hvor han stærkt lidende af tüberkulose afgik ved døden den 1.5.1861. – Arbejder i Københavns bymuseum, Øregård museum, Nationalmuseet, Det kgl. biblioteks billedsamling, kobberstiksamlingen, Thorvaldsens museum, Frederiksborg, Handels- og søfartsmuseet på Kronborg.

Familie

Forældre: kobberstikker Jens H. (1776–1859) og Ane Louise Kohler (1780–1863). Gift 23.7.1828 i Gentofte med Karen Marie Nielsen, født ca. 1801 i Kbh., død 16.7.1853 sst.

Bibliografi

H. G. F. H.: Fortegn, over hans tegn. og akvareller, ved F. Zachariae, 1919. – H. G. F. H.: 20 kbh.ske prospekter, med indledn. af Steffen Linvald, 1967 (ny udg. 1979). – Vilh. Marstrand i Pers.hist. t. 10.r.I, 1934 266–73 (geneal.). R. P. Rasmussen i Hist. medd. om Kbh. I, 1907–08 257–74; samme sst. IV, 1914 434–36. F. Zachariae i Før og nu V, 1919 25–116. Steffen Linvald: Fra Christiansborg til Frederiksstaden. En byvandring m. landskabsmaleren H. G. F. H., 1960.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig