H.G. Bohr

H.G. Bohr, Henrik Georg Christian Bohr, 21.1.1813-21.11.1880, skolebestyrer. Født i Nakskov, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). B. blev student 1829 fra Rønne og cand. teol. 1837 hvorefter han blev lærer ved det von Westenske institut i Kbh. 1844 overtog han bestyrelsen af skolen som under hans ledelse blev anset og stærkt besøgt. 1873 overgav han skolen til sin søn Peter Georg B. som dog 1878 gik over i Kbh.s kommuneskoles tjeneste. – B. var en kraftig, overlegen og kultiveret personlighed der med gammeldags strenghed, parret med gemyt og munterhed styrede sine talrige elever. I sine undervisningsfag hovedsagelig latin og historie forstod han at vække sansen for det klassiske, mindre ved sin kærlighed til lærergerningen end ved den forestilling han personlig gav om den latinske digtnings skønhed. – Han har skrevet en biografi af Tordenskjold 1839 (2. opl. 1866) samt nogle lærebøger i historie.

Familie

Forældre: adjunkt i Nakskov, senere rektor i Rønne Peter Georg B. (1776–1847, gift 1. gang 1805 med Christiane Magnine Olrik, 1774–1839, ægteskabet opløst 1811) og Birgitte Steenberg Sandal (1784–1846). Gift 23.12.1840 i Kbh. (Helligg.) med Augusta Louise Caroline Rimestad, født 21.8.1817 i Kbh. (Holmens), død 26.3.1896 sst., d. af birkedommer i Nordre birk, justitsråd Christian Olsen R. (1781–1832) og Anine Wilhelmine Richter (1796–1877). – Far til Chr. B.

Udnævnelser

Tit. professor 1860.

Ikonografi

Mal. af C. W. T. Christensen, 1855, litografi herefter 1856. Træsnit 1869 og 1880.

Bibliografi

Th. Hauch-Fausbøll og H. R. Hiort-Lorenzen: Patriciske slægter II, 1911 339; V, 1930 52f. – III. tid. 28.11.1880. Joseph Michaelsen: Fra min samtid I, 1890 24–26. Vilh. Bergsøe: De forbistrede drenge, 1898 187. Georg Brandes: Levned I, 1905 53–55. N. Holm: Glade år, 1916 53f N. J. Berendsen: Af en gammel journalists erindringer, 1918 31f Troels-Lund: Et liv, 1924 130 136–41 o.fl.st.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig