Haarik den Unge, d. før 873, konge. H. var endnu kun en dreng da han 854 kom til magten i Danmark efter den kamp hvori Haarik den Gamle faldt. På Hovi Jarls råd lod han straks kirken i Slesvig lukke og dens præst fordrive; men hurtigt ændredes forholdene ved rigets sydgrænse, og dette fik vidtrækkende følger også for den begyndende missionsvirksomhed. 855 krævede to kongeætlinge, Rørik og Gudfred Haraldsen, som begge kom fra Frisland, part i landet. De afvistes; men 857 drog Rørik atter herop og tiltvang sig nu "den Del af Riget, som ligger mellem Havet og Ejderen", sandsynligvis Ejdersted. Hovi Jarl i Slesvig by har vel under disse omstændigheder hvor H. stod i fare for at miste sine betydelige toldindtægter af Ejder-Slihandelen støttet Rørik; han fordreves i hvert fald af kongen, Rørik måtte noget senere søge tilbage til Frisland, og H. genoptog nu den venskabelige holdning over for Ansgar, og det øst-frankiske rige som Haarik den Gamle havde indtaget i årene før sin død. Kirken ved Slesvig genåbnedes, menigheden fik lov til at lade en kirkeklokke ophænge, og ved Ribe skænkede kongen jord til opførelse af en ny kirke så missionen kunne begynde også her. Om H.s senere liv ved vi intet. Da der 873 nævnes to danske samkonger, Sigfred og Halvdan, må han være død inden dette tidspunkt.

Bibliografi

Sønderjyllands hist. 1, 1930–31 241–44. Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark, 1969 (ny udg. 1977) 137 141. Inge Skovgaard-Petersen i Danm.s hist. I, 1977 132f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig