Habakuk, hedensk navn Qêqêq, ca. 1755-23.11.1798, grønlandsk religiøs leder. Født i Sukkertoppen distrikt. Habakuk og hans kone boede i Evighedsfjorden nord for Sukkertoppen og havde 8.4.1776 ladet sig døbe af den herrnhutisk påvirkede missionær Berthel Laersen. Habakuk var fanger som sine landsmænd. Vinteren 1787-88 påstod Maria Magdalene at have haft åbenbaringer der afslørede Habakuks utroskab og andres onde handlinger. Dette skabte uro i den lille menighed der lå afsides og var forsømt af missionen. Julen 1788 blussede bevægelsen voldsomt op i forbindelse med nye syner, og begge ægtefæller udnævnte sig selv til profeter og dannede en menighed der nægtede at efterkomme flere henstillinger fra den lokale missionær om at standse "sværmeriet".

Religiøst var bevægelsen præget af en dyrkelse af de afdøde der mentes at befinde sig i en mellemtilstand efter døden. Der blev faret hårdt frem mod dem der ikke adlød profeterne, og to kvinder angives at være dræbt som hekse, ligesom Habakuk i lokal overlevering angives at have tiltaget sig stor autoritet i forhold til menigheden, fx med tvangsaflevering af al fangst. De danske myndigheder var rådvilde og magtesløse, og distriktets handel gik til dels i stå. De fleste af de grønlandske missionsmedhjælpere, kateketerne, sluttede sig helt eller delvis til bevægelsen, og kolonistyret mistede kontrol over situationen. Men i 1790 døde bevægelsen væk, til dels efter Frederik Bertelsens indgriben, men formentlig også fordi ægteparret ikke i længden kunne fastholde befolkningen der mistede troen på deres særlige evner. 1794 meldte Habakuk og hans kone sig som "konfirmander" ved missionen i Holsteinborg for at blive genoptaget i menigheden. En i Sukkertoppen af kolonimyndighederne opsat gabestok kom ikke i anvendelse.

Begivenhederne gjorde et dybt indtryk på befolkningen og har været husket i en omfattende folkelig tradition, især vel fordi det i kolonitidens Grønland var meget usædvanligt at grønlænderne åbent satte sig op mod kolonimyndighederne. Bevægelsen blussede op igen i samme område et par gange senere, især i 1803, men ikke med samme styrke. – Habakuk-bevægelsen har været et yndet motiv for grønlandske malere og tegnere. Der kendes også andre eksempler på religiøse bevægelser i Grønland senere af sværmerisk karakter. I vinteren 1853-54 udgav en ung fanger Matteus ved Frederiksdal i det sydligste Grønland sig for profet og kaldte sig Gabriel og rejste en stærk bevægelse der skulle danne en ny menighed og løsrive sig helt fra europæerne. Missionærerne var magtesløse, men da profetierne ikke gik i opfyldelse opløstes bevægelsen af sig selv. I 1875 udgav en ung pige Jonassine Annine Amalia i Upernaviks norddistrikt sig for Jomfru Maria og hævdede at have haft forskellige åbenbaringer. Sagen vakte en del bevægelse, men døde også væk af sig selv.

Familie

Habakuk blev gift ca. 1776 med Maria Magdalene, født ca. 1755, død 14.9.1802 i Sukkertoppen distrikt.

Bibliografi

H. Ostermann i Det grønlandske selsk.s årsskr., 1939 64-73. Staffan Söderberg: Profetens roll i religionsmötet, Lund 1974. Finn Gad: Grønlands hist. III, 1976 378-91.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig