Hans Bagger (biskop)

Hans Bagger, 23.8.1646-30.8.1693, biskop. 1656 blev Hans Bagger sat i latinskolen i Lund, og 1663 sendte faderen ham efter opfordring af biskop P.P. Vinstrup i Lund til universitetet i Greifswald der dengang hørte under den svenske krone. Efter et halvt års forløb rejste han til Rostock hvor han fortsatte sine studier under teologerne Varenius og Qvistorp, og 1664 rejste han til Kbh. hvor han blev bakkalaur. Her synes han at have været særlig begunstiget, antagelig fordi han havde en god støtte i sit søskendebarn, professor H. Wandal der fik ham gjort til dekan på kommunitetet og alumne på Valkendorfs kollegium. Med rejseunderstøttelse fra universitetet drog han derpå 1666 til Wittenberg hvor den lærde teolog A. Calovius tog ham i sit hus. 1667 var han i Leipzig.

Han havde lagt planen til en længere studierejse da faderen kaldte ham hjem til indvielsen af det skånske universitet 1668. Han kom dog først 1670 tilbage til Lund hvor han s.å. tog magistergraden. Han blev af den svenske regering kaldet til professor philosophiae og konrektor ved katedralskolen dér, men søgte så hurtigt som muligt at frigøre sig for denne virksomhed, og da der 1672 sendtes et svensk gesandtskab til England fik han tilladelse til at følge med for at studere de orientalske sprog i Oxford og Cambridge. N.å. fik han befaling til at vende tilbage og optage sin embedsgerning. Han kom imidlertid først hjem 1674 efter et længere ophold i Holland, men allerede 14.4. s.å. blev han af universitetet kaldet til sognepræst ved Frue k. i Kbh. samt blev provst for Sokkelund herred.

Ved sit ægteskab med Margrethe Schumacher, Griffenfelds søster, blev han nu svoger til Danmarks dengang mest formående mand hvem han skylder sin sidste mærkelige forfremmelse idet han 1675 kun 29 år gammel blev udnævnt til biskop Wandals efterfølger. Efter at være blevet kreeret til dr.theol. ordineredes han 27.6. i Frue k.

Hidtil havde Hans Bagger haft en mærkelig medbør. Fra nu af blæste koldere vinde imod ham. Satiren skånede ham heller ikke, uvilje og misundelse fra gejstlighedens side hæmmede hans virksomhed, og før end hans første embedsår var udløbet blev Griffenfeld styrtet. Hans Baggers styrke lå hverken i fremragende lærdom eller ved veltalenhed, men han var i besiddelse af en sjælden administrativ dygtighed, og til en sådan stilledes der netop særlige krav på en tid da der på kirkens område fremkom en række forslag til administrationens omordning. Han deltog således bl. a. i den sidste revision af Danske Lovs2. bog. Hans navn er dog især knyttet til det forbedrede kirkeritual der udkom 1686, og 27.3. s.å. udgik forordningen om ophævelsen af de mange enkelte bededage der samledes i den almindelige bededag på 4. fredag efter påske. I denne forandring havde Hans Bagger en væsentlig del, og han udarbejdede selv bede-dagsbønnen der er et smukt vidnesbyrd om hans evne til at tale menigheden til i et jævnt og enfoldigt sprog.

1688 udgav han en alterbog der skulle tjene som håndbog for præsterne. Fortalen hvormed han indledede den indeholder et udførligt forsvar for den kirkelige ritus. Den blev oversat til engelsk og vandt anerkendelse i udlandet. Han forberedte desuden udgivelsen af en forklaring til Luthers lille katekismus til vejledning for præster og skolelærere, men døden afbrød dette arbejde.

Hans Bagger står som ordfører for en tid hvis særkende var religiøs ufordragelighed, og hans nidkærhed for den lutherske ortodoksi drev ham ofte til yderligheder særlig over for de reformerte som regeringen indrømmede en begrænset religionsfrihed, dels fordi de var dronning Charlotte Amalies trosfæller og dels af statsøkonomiske hensyn. Også katolikkernes forsøg på at vinde indgang mødte alvorlig modstand fra hans side og fremkaldte en brevveksling mellem ham og kardinal Albani, den senere pave Clemens XI. Den førtes dog med stor humanitet fra begge sider og fortsattes igennem en længere årrække. Med al sin luthersk-ortodokse rettroenhed var Hans Bagger tillige både i sit syn på kirkens ritus og i sin prædikenform en typisk repræsentant for den fra England (særlig Cambridge) påvirkede højkirkelige retning der betød en fornyelse i datidens danske kirkeliv. Med sin 2. hustru fik Hans Bagger Ebberødgård.