Hans Nansen, 23.11.1598-12.11.1667, borgmester, præsident. Født i Flensborg, død i Kbh., begravet sst. (Helligg. k.). N. kom som syvårig i Flensborgs tyske skole. Efter faderens død kom han i huset hos sin farbror der 1614 tog ham med på en handelsekspedition til Kolahalvøen. I de følgende år besøgte han adskillige gange Rusland og erhvervede herved et så godt kendskab til russisk, at regeringen senere kunne bruge ham som tolk. 1619-20 deltog han i den ekspedition der skulle undersøge mulighederne for at organisere en dansk handel på Nordrusland, det såkaldte Petsoriske kompagni. Den indsigt i sejlads og handel i arktiske egne han havde erhvervet, var sikkert baggrunden for at han efter hjemkomsten fik plads hos den københavnske storkøbmand og borgmester, Mikkel Vibe der var en af hovedmændene i Islandske kompagni. N. kom straks i kompagniets tjeneste; 1621-39 besejlede han hver sommer Island og 1627-39 forestod han om vinteren salget af hjemførte produkter i Glückstadt. Sin geografiske og nautiske indsigt nedfældede han i sin på dansk skrevne håndbog Compendium cosmographicum, 1633, der udkom i flere forøgede udgaver og også oversattes til islandsk.

N. fik hurtigt en central position i det københavnske borgerskab. Ægteskabet med en niece til Mikkel Vibes hustru gav ham familiære relationer til en række af det københavnske borgerskabs spidser; bl.a. blev hofapotekeren Esaias Fleischer hans svoger. Han blev selv participant i Islandske kompagni og 1639-49 var han kompagniets forvalter, dvs. direktør. Under Torstenssonkrigen udrustede han et skib til flåden. 1653 optræder han som participant i det afrikanske kompagni. 1639 var han blevet rådmand i Kbh. og 1644 blev han efter kongens ønske og med magistratens flertal i ryggen 4. og yngste borgmester i Kbh. efter hustruens morbror Simon Surbeck d.y. 1654 rykkede han i kraft af anciennitet op som 1. borgmester. Første gang han agerede i en større politisk sammenhæng var nov. 1650, da han sammen med daværende 1. borgmester Hans Nickeisen Lund forelagde rigsrådet 144 københavnske borgeres klage over den ny accise og besværinger over indkvarteringen. Da henvendelsen afstedkom en irettesættelse fra kongen og rigsrådet skød de to borgmestre skylden på det menige borgerskab, men fastholdt på den anden side det delvis berettigede i klagerne. Når især rigsrådet reagerede skarpt var det fordi henvendelsen kunne opfattes som et angreb på de adelige privilegier og som et krav om ligestilling med adelen. Statens økonomiske afhængighed af det københavnske storborgerskab betød dog, at man ikke i længden kunne sidde borgerskabets krav overhørig. I de kritiske dage februar 1658, da Karl Gustav stod foran Kbh.s porte, lovede regeringen københavnerne privilegier der ville ligestille dem med adelen, men efter fredsslutningen syltedes sagen. Da Karl Gustav efter det fornyede krigsudbrud aug. samme år påny stod foran byens porte, måtte regeringen dog tage sagen op igen. N. og den øvrige magistrat synes dog ved denne lejlighed at have spillet en tilbagetrukken rolle. De tilsagn regeringen gav synes nærmest at have været dikteret af de krav, de største statskreditorer, bl.a. Henrik Müller og Jens Lassen stillede for fortsat kredit til staten.

Derimod er N.s centrale rolle på det store stændermøde efteråret 1660 uomtvistelig. Den såkaldte bispegårdsberetning, hvis troværdighed der på dette punkt ikke er grund til at anfægte, udpeger N. som medlem af den inderkreds der med Christoffer Gabel som kontaktmand til hoffet tilrettelagde strategien over for adelens finansielle overbudspolitik der i første omgang havde sat understænderne politisk skakmat. Modtrækket blev den statsretlige overbudspolitik i form af tilbuddet om arveriget. Om N. ligefrem var forslagets ophavsmand kan næppe afgøres, men det var ham der sammen med Sjællands biskop Hans Svane stod som dets hovedforkæmper. Da rigsrådet 13.10. havde givet efter, udtrykte N. ønsket om at borgerlige og gejstlige fik plads i rigsrådet, hvilket var i god overensstemmelse med det københavnske borgerskabs politiske ønsker. Som repræsentant for disse har han næppe sympatiseret med forløbet af drøftelserne i det derpå nedsatte forfatningsudvalg, hvoraf han selv var medlem. Udvalget kunne nemlig ikke nå til enighed i forfatningsspørgsmålet, og resultatet blev, at det overlod spørgsmålet om forfatningens form til kongen, hvorved vejen til enevælden var åbnet. Der er næppe tvivl om, at N.s sigte med arverigetilbuddet var at skabe grundlag for en borgerlig politisk indflydelse på linje med adelens, men da arverige-forslaget først havde bragt forfatningen på gled, synes andre kræfter at have taget føringen, vel først og fremmest hoffet og de høje officerer. I hvert fald synes N.s egen politiske rolle at have været forbi med arvehyldningen 18.10. Ganske vist fik han titel af præsident i Kbh. og blev assessor i såvel statskollegiet (28.10.1660) og højesteret (20.2.1661), men hans indflydelse og indsats var ringe og et påtænkt kommercekollegium, hvortil han var udpeget som leder, blev ikke til noget. Derimod fik han nov. 1661 inspektionen med Kbh.s handel og stabel. På Islandske kompagnis vegne søgte han at bekæmpe Christoffer Gabels og den i Amsterdam bosiddende Ribeborger Jonas Trellunds forsøg på at omgå kompagniets monopol. Ved reorganisationen af Islandshandelen 1662 lykkedes det vel N. at sikre sine egne interesser, men nok i nogen grad på bekostning af de øvrige participanter i kompagniet. Selv om N. aldrig primært indrettede sin forretningsvirksomhed på de risikable statsleverancer, havde han dog sammen med sønnen Mikkel (død 1659) og dennes børn fordringer på staten for mere end 100 000 daler, hvoraf en stor del dog stammede fra boet efter Mikkel N.s svigerfar Rasmus Jensen Hellekande. For disse fordringer fik N. og hans børnebørn udlagt jordegods i Kbh.s, Frederiksborg og Antvorskov amter for i alt 1225 tdr. hartkorn. – N. havde også lærde interesser og samlede i sin gård i Snaregade et stort bibliotek der gik i arv til sønnen Hans, men som brændte 1679 sammen med Mikkel N.s svigersøn Griffenfelds betydelige bibliotek.

Familie

Forældre: borger i Flensborg Evert N. (død 1613) og Maren Pedersdatter. Gift 5.11.1626 i Kbh. med Sophie Hansdatter, født 28.1.1602 i Slangerup, død 12.1.1674 i Kbh., begr. sst. (Helligg. k.), d. af slotsskriver på Fr.borg, senere købmand og kæmner i Slangerup Hans Pedersen (død senest 1614) og Maren Simonsdatter Surbek (død 1655, gift 2. gang med købmand i Kbh. Henrik Berner, død 1632, gift 1. gang med Alhed Hansdatter, død 1612).

Ikonografi

Malet hoftestykke (Fr.borg). Mal., måske efter forannævnte (sst.), kopi (Kbh.s bymus.), kopi af Lunding (Kbh.s rådhus), gengivet i litografi 1858 og 1867, træsnit af H. P. Hansen 1873, træsnit 1874 og af H. Muller 1892. Stik af A. Haelwegh 1668, efter dette stik af F. Schoenemann 1744, efter tegn. af J. Magnus Petersen 1895, og træsnit 1858. Fremstillet på mal. af P. Cramer (Jægerspris), efter dette stik af O. H. de Lode, 1756. Afbildet på mal. af N. Abildgaard, 1783 (St.mus.), på stik af J. G. Friedrich, 1797, på mal. af C. W. Eckersberg 1825-28 (Chr.borg), på tegn. af W.

Bibliografi

Marstrand og af Rasmus Christiansen. Buste af C. Rohl Smidt (Fr.borg) og af L. Brandstrup, 1902 (Kbh.s rådhus). Fremstillet på relief af A. Paulsen. Buste af samme (kongeporten på Chr.borg). – Nævnt på mindetavle (Hellig-åndsk., Kbh.). Monument af J. Wiedewelt, 1778 (ved Jægerspris).

Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen I-VI, 1872-84. Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia V-VI, 1883-91 (fot. optr. 1969-70). Aktstykker og oplysn. til statskollegiets hist., udg. Johs. Lindbæk I, 1903-04. – [Will. Worm:] Progr. fun. univ. Hafn. over H. N., 1667. Es. Fleischer: Ligprædiken over H. N., 1668. Fr. Hammerich i Hist. t. 3.r.I, 1858-59 131-260 (også som særtryk m. titlen: Præsident H. N. d.æ., 1858). O. Nielsen: Kbh.s hist. og beskr. III-V, 1881-89. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidstedage, 1894 (reproudg. 1969) 135f 502f o.fl.st. Jon J. Adils: Den danske monopolhandel på Island, 1926-27. Fr. Barfod og L. F. la Cour: De borgerlige rigsdagsmænd 1660, 1925. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936. Samme: Hannibal Sehested I-II, 1946-70. Alb. Fabritius i Hist. medd. om Kbh. 4.r.II, 1949-52 328 331f 335-37. Gunnar Olsen sst. VI, 1959-60 12f 18 49 56. Johan Jørgensen sst. Årbog 1963 24-26 28 36 42 57. Samme sst. 1964 14 21 31 35 39 46f 63 85. Samme: Det kbh.ske patriciat og staten, 1957. Samme i Festskr. til Astrid Friis, 1963. Sv. Ellehøj i Historiallinen arkisto LXIII, Helsingfors 1968 175-84. Carl-Johan Bryld: Hans Svane og gejstligheden på stændermødet 1660, 1974. H. Kongsrud i No. hist. t. 1979,1 70-88.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig