Hans Bjerregaard

Hans Bjerregaard, 22.2.1766-12.1.1860, præst, plantør. Født i Gentofte, død i Hjermind, begravet sst. B. blev student fra Slagelse 1788, cand. teol. 1793 og sognepræst for Hjermind, Le og Hjorthede i Viborg stift 1798–1857. Han var præst af den rationalistiske skole og foruden i sin præstegerning ydede han en betydelig indsats ved hjælp til de fattige, ved oprettelse af skoler i hvert af sine sogne, for en stor del for egne midler, og især ved plantning og uddeling af tusindvis af frugttræer og andre træer til almuen. Han udgav En kort Anviisning til Træavl eller til de almindelige Frugt- og Skovtræers Opelskning og Udplantning, 1828. I bogen optræder han som sprogrenser og foreslår gartnerudtrykket okulation erstattet med "indøining" eller "øiesætning" og ordet kopulere oversat med "koble". B. var også foregangsmand på andre landøkonomiske områder og udgav flere meget læste bøger, bl.a. En kortfattet Anviisning til det forbedrede Jordbrug, 1833. Konsistorialråd 1828.

Familie

Forældre: bonden Hans Jensen B. (1728–81) og Ellen Jacobsdatter (1730–1808). Gift 1809 med Mette Cathrine Sjørslef, døbt 18.1.1778 i Sjørslev, død 3.4.1838 i Hjermind, d. af skrædder Jens Nielsen (1737–99) og Ane Andersdatter (født ca. 1737).

Ikonografi

Silhouet i træsnit. Portr. (?) (Hjermind kirke).

Bibliografi

Jeppe Aakjær: St. St. Blichers livstragedie I, 1903. Biskop Swane og hans hustru, 1925 136–44 (fot. optr. 1973) = Memoirer og breve XLIII, udg. Jul. Clausen og P. F. Rist.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig