Hans Christensen

Hans Christensen, 10.1.1781-1.7.1868, politiker. Født i Vejstrup på Fyn, død sst., begravet sst. Efter faderens død styrede C. gården for moderen, købte den 1807 til selveje og var en særdeles dygtig landmand (den første bonde på egnen som merglede sin jord). 1827 blev han sognefoged (indtil 1848) og lærte sig da at skrive. Han havde 1835-40 sæde i Østifternes stænderforsamling hvor han var den blandt de egentlige bønder der gjorde sig mest gældende. Bevarede breve til hjemmet vidner ikke blot om hans glæde ved at iagttage alt det fremmedartede, men også om meget god opfattelsesevne. Han deltog fra et udpræget bondestandpunkt i debatterne om de forskellige brændende landbospørgsmål og indgav 1838 det første andragende (fra Langeland) om tvungen afløsning af fæstevæsenet og 1840 andragende om nedsættelse af en landbokommission. Han støttede 1844 Rasmus Sørensens plan om en aktieforening til opkøb af herregårde til udstykning, overrakte 1845 kronprins Frederik en af bønder over hele landet iværksat og af 9.348 bønder underskrevet adresse om almindelig værnepligt, fæsteafløsning og ensartet beskatning af alt hartkorn, var 1846-48 distriktsformand i Bondevennernes selskab og gennemrejste Fyn for at vække sine standsfæller til politisk liv. 1848-49 var han medlem af den grundlovgivende rigsforsamling.

I sit livs senere afsnit sluttede han sig til den grundtvigske retning og virkede ivrigt for dens friskoler og folkehøjskoler mens han oprindelig havde været retningens modstander og som stænderdeputeret bekæmpet tanken om sognebåndsløsning. En af hans sønner var gårdejer og landstingsmand Christen Hansen, en anden Niels Hansen (1817-1906), gårdejer og sognefoged i Oure, landstingsmand 1870-78 og amtsrådsmedlem 1859-92. Slægten er i det hele kendt og fremtrædende på Fyn og tæller bl.a. H. K. Rosager og P. H. Nygaard i sine rækker.