Hans Jensen Alanus, Hans Jensen Alan, 18.8.1563-12.2.1631, professor. Født i landsbyen Ala i Halland, begravet i Frue k. i Kbh. Under den nordiske syvårskrig blev familien husvild og moderen flygtede derfor med A. over til Sjælland hvor fru Birgitte Gøye tog hende i sin tjeneste og sørgede for drengens opdragelse. Hun holdt ham til læsning dels i sit hjem på Herlufsholm, dels på Ring kloster og Åkær. Da han var ni år gammel sendte hun ham til Herlufsholm skole hvorfra han blev student 1582. Efter seks års ophold ved universitetet fik han af adelsmanden Steen Brahe understøttelse til at studere i udlandet, og da han efter tre års forløb vendte tilbage fra Wittenberg blev det ham overdraget at rejse ud som hovmester for den unge Jens Pedersen Brahe fra Krogholm i Skåne. Rejsen gik over Tyskland, Schweiz og Italien med længere ophold i Helmstedt, Basel, Geneve og Padova. Også Siena og Rom besøgte han. Da han 1596 blev løst fra sin hovmesterstilling, vendte han igennem de østrigske lande og Tyskland tilbage til Danmark. 1597 blev han af Arild Huitfeldt kaldet til rektor på Herlufsholm. I denne stilling virkede han i fem år. Blandt hans disciple må nævnes den senere biskop Jesper Rasmussen Brochmand. 1602 blev han professor pædagogicus ved Kbh.s universitet, men måtte, førend han begyndte sine forelæsninger, tage magistergraden (13.7.1602). 1607 blev han professor rhetorices, n.å. overtog han professoratet i græsk som han 1610 ombyttede med professoratet i dialektik, men 1621 måtte han efter kanslerens ønske atter overtage professoratet i græsk. Samtidig hermed betroede man ham forskellige akademiske tillidshverv: i fire år var han akademisk notar, i et år bibliotekar og i ti år værge for Frue kirke; 1613–14 og 1622–23 beklædte han rektoratet. Han roses som en flittig lærer men i sin litterære virksomhed indskrænkede han sig til akademiske disputatser. Af disse må især fremhæves hans fire disputatser De sermone (1608–09 og 1622–23). I de to første betoner han stærkt betydningen af modersmålets udvikling; i den sidste fra 1623 kommer han ind på lydbetegnelserne i forskellige sprog. Han er her tydeligt påvirket af Jacob Madsen Århus, og det er sandsynligvis læsningen af dennes skrifter der har udviklet hans forkærlighed for modersmålet. To disputatser fra 1627–28 viser at han også syslede med fædrelandets historie.

Familie

Forældre: Jens Eskildsen og Bente Lauridsdatter. Gift 1 . gang dec. 1602 med Elline Mortensdatter, født 1566, død 24.5.1615, begr. i Frue k. i Kbh. (gift 1. gang 1586 med professor Anders Krag, 1553–1600), d. af handelsmand i Kbh. Morten Olufsen. Gift 2. gang nov. 1617 med Giørild (Giørvel) Christensdatter, født 19.3.1604, død 23.6. 1654 (gift 2. gang 1637 med borger i Kbh. Jens Hansen), d. af borgmester i Malmø Christen Jacobsen Nold (død 1624, gift 1. gang med Anne Willumsdatter, død ca. 1597, gift 2. gang med Johanne Jensdatter, død 1601) og Margrethe Remmertsdatter Sehested (død senest 1630, gift 1. gang med en ukendt, gift 2. gang 1626 med byfoged i Malmø Peder Hansen, død 1626). Muligvis var Giørild Christensdatter d. af Margrethes første ægteskab og Christen Jacobsen Nold hendes stedfar.

Bibliografi

E. Vinding: Regia Acad. Haun., 1665. Vello Helk: Dänische Romreisen, Anal. Rom. VI, 1971 174. – H. F. Rørdam: Kbh.s univ. hist. 1537–1621 III, 1873–77 609–16. G. L. Wad: Rektorerne på Herlufsholm, 1879 12–15.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig