Hans Peter Prior

Hans Peter Prior, 9.5.1813-28.6.1875, skibsreder. Født i Nakskov, død i Kbh., begravet i Gentofte. P. kom 13 år gammel i handelslære hos købmand Abraham Wulff i Stege. Siden var han godt fem år hos handelshuset C. Hage & Søn i byen, og i denne periode tog han undervisning i engelsk og tysk for at supplere sin mangelfulde skoleundervisning. 1839 blev han gift med en enke efter en større lokal købmand. Hun medbragte en mindre formue der gjorde det muligt for P. at etablere sig som korn- og tømmerhandler i Stege. I løbet af få år fik hans virksomhed et sådant omfang at han følte det naturligt at flytte til Kbh., og 1847 opgav han sin forretning i Stege for at drive en korn- og kommissionsforretning i hovedstaden. I løbet af få år kom han imidlertid ud for betydelige tab, og han mistede sin formue og opgav endelig kornhandelen. Netop på dette tidspunkt begyndte overgangen fra sejl til damp som drivkraft i skibene, og P. havde tidligt haft et klart blik for dampskibsfartens voksende betydning. Sidst i 1840erne fik P. tilbudt at repræsentere det skotske rederi Neill Heerup & Co. i Kbh. Under treårskrigen manglede den danske regering transportskibe, men gennem sin skotske forretningsforbindelse lykkedes det P. at leje sådanne til den danske stat. Lejemålet gav P. en vis økonomisk bevægelsesfrihed, hvorfor han kunne begynde at realisere nogle af sine ideer: Han var for alvor blevet opmærksom på de muligheder der lå i at forbinde det danske ørige med et tæt net af dampskibsruter. Han havde også tydeligt set, at udenlandske interesser stod på spring for at realisere sådanne planer. Overvejelserne resulterede i, at P. 1850 købte hjuldampskibet Zephyr. I de følgende år føjede han stadig flere dampskibe til selskabet. Han valgte Kvæsthusbroen i Kbh. som anløbsplads, og den blev i mere end 100 år centrum for ruteskibstrafikken mellem hovedstaden og provinsen.

En af P.s fremtrædende evner bestod i, at han forstod at udarbejde fartplaner, så der blev forbindelse med andre trafikmidler, dagvogne og jernbaner. Priors aktiviteter tog sigte på at udbygge et indenrigsk rutenet, mens C. P. A. Koch arbejdede med udenrigsfart til og fra Danmark. P. mødte dog hård konkurrence fra mindre, lokale rederier, ikke mindst Brdr. Petersens dampskibsselskab fra Randers samt fra lokale enkeltskibsrederier. – P.s nybygningsprogram i 1850erne anstrengte dog hans økonomi så hårdt at da damperen Cimbria forliste 1858 og var underforsikret betød det at hans ekspansion blev bremset og dele af virksomheden kom under administration. Fra begyndelsen af 1860erne blev udvidelsen af aktiviteterne dog genoptaget med et stort nybygningsprogram, således at P.s rederi da det sammen med rederiet Koch & Henderson og Det almindelige Danske Dampskibsselskab 1866 overgik til Det Forenede Dampskibsselskab omfattede i alt ni dampskibe. Ved sammenslutningen blev P. direktør for indenrigsafdelingen i det nye storrederi der de første fem år havde til huse i hans ejendom i Bredgade. Han ledede indenrigsafdelingen til han 1872 trak sig tilbage.

P. var en mand af en næsten rastløs aktivitet og karakter og af en meget skiftende sindsstemning. En tid søgte han ro på en nerveklinik, og i en anden længere periode opholdt han sig i Italien. I DFDS havde han svært ved at vænne sig til, at der var en bestyrelse over ham, og han kom aldrig i et gnidningsløst forhold til C. F. Tietgen. – P. var ved siden af sit arbejde i DFDS stærkt engageret i forskellige byggeforetagender. 1868 havde han købt ejendommen Ny Vartov (det nuværende Tuborg terræn), og her byggede han en havn, Priors havn, med påtænkte dokanlæg m.m. Han nåede dog ikke at fuldføre sit projekt, idet et svækket helbred tvang ham til 1872 at sælge hele ejendommen til et konsortium der stiftede Tuborg. I denne periode købte P. også ejendommen St. Kongensgade 40 hvor han byggede en dampmølle med tilhørende bageri der blev drevet som familieselskab med børnene som interessenter. Det overgik siden til De forenede Dampmøller. P. havde også planer om at engagere sig i skibsbyggeri med skibsbyggerne C. C. Burmeister og W. Wain, ligesom han havde planer om at starte et bjærgningsselskab. Der er næppe tvivl om, at denne aktivitet uden om DFDS irriterede Tietgen og skabte en del konflikter mellem de to. – Fra 1851-60 var P. borgerrepræsentant i Kbh., og han var under koleraepidemien 1853 meget virksom som medlem af sundhedskommissionen. Få år efter hans død blev en nybygning på DFDS' Ålborgrute opkaldt efter denne skibsfarts pioner.

Familie

Forældre: skomagermester Andreas Johannes P. (1775-1834) og Ellen Sophie Holm (1783-1846). Gift 7.9.1839 i Stege med Anna Regine Elisabeth Nicoline Schmith, født 8.2.1806 i Landsled, Møn, død 3.5.1869 i Hellerup (Garn.) (gift 1. gang 1827 med købmand i Stege Lars Terpager Malling, 1797-1835), d. af mølleejer Niss S. (1763-1838) og Elisabeth Hagen (1767-1841). – Far til Lauritz P.

Udnævnelser

R. 1861.

Ikonografi

Mal. af D. Monies ca. 1858. Buste af L. Prior, 1859. Mal. af H. Olrik, 1864 (Handels- og søfartsmus. på Kronborg) og 1868. Buste af L. Prior, 1876 (sst.). Foto.

Bibliografi

[H. P. P.:] En kort optegn. af mit livs vigtigste begivenheder, 1861. – Thomas Prior: Slægten Prior i Danm., 1948. Chr. Nielsen: H. P. P., 1878. Jul. Schovelin: Det foren. dampskibs-selsk. 1866-91, 1892. Samme: Det foren. dampskibs selsk. A/S, 1906. Børsen 22.6.1924. Thomas Prior i Handels- og søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 1944 20-107 (udg. som særtryk s.m. P.s optegn., 1861 og Chr. Nielsen: H. P. P., 1878 med titlen: H. P. P. 1813-75. Blade af hans liv og virke, 1944). Louis E. Grandjean sst. 1954 80-87. Poul Graae: Hundrede år på havene. DFDS 1866-1966, 1966. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig