Artikelstart
Hans Raadt, Hans Radt, d. 1591, guldsmed, medaljer. R. fik 1578 bestalling som Frederik IIs guldsmed, men foruden almindelige guldsmedearbejder leverede han også signeter og skuepenge (kontrafejer) til kongen. Den tidligste af disse skuepenge (fra 1580) har han signeret, og på grundlag af dette arbejde lader et lille antal kontrafejer af Frederik II og dronning Sophie sig henføre til R. Hans portræt af kongen og hans fremstilling af den danske elefant er skåret efter M. Lorchs tegning fra 1580. Hans arbejder tyder på uddannelse i Augsburg eller Nürnberg.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.