Hans Rasmussen Skomager

Hans Rasmussen Skomager, 1551-19.7.1614, professor. Efter at have gået i Vor Frue skole i København blev Hans Rasmussen Skomager optaget i det kongelige kantori og vandt herigennem en formående velynder i den kongelige sekretær Hans Skovgaard der støttede ham så han 1568 kunne komme til universitetet. Sin velgører satte han siden et smukt minde i et dansk og i et latinsk skrift (1581–82). Fra 1572 studerede han i Rostock, senere i Wittenberg og tog 1579 magistergraden her.

Da han ved sin hjemkomst kunne fremlægge gode anbefalinger, bl.a. fra hertug Ulrik i Mecklenburg, førte dette til at han 1580 blev ekstraordinær professor ved universitetet og 1582 professor pædagogicus. I henved 20 år måtte han forblive i denne beskedne stilling før han endelig 1602 rykkede op i professoratet i matematik og 1603 i fysik. 1610 var han rector magnificus. Årsagen til at han så længe blev hæmmet i sin løbebane må vistnok søges i forskellige tildragelser som stillede ham i et ugunstigt lys. Således blev en bog han havde udgivet 1590 forbudt, og senere gjorde han sig skyldig i en grov forløbelse under en pinlig strid med en tysk alkymist der havde været i hans hus.

Hans Rasmussen Skomager gør ikke indtryk af at have været en større begavelse, men han var som universitetslærer flittig og har bl.a. udgivet en lang række akademiske teser, hvoraf især kan fremhæves hans indledninger til studiet af astronomien (1603) og af fysikken (1604). De vidner klart nok om hans afhængighed af den melanchtoniske skoles opfattelse af videnskabernes væsen og indeholder flere kulturhistorisk interessante træk. Lærerig med hensyn til tidens pædagogiske standpunkt er også hans Brevis introductio ad discendam lingvam latinam, 1608.