Hans Sveistrup

Hans Sveistrup, Hans Kristian Janus Nikolaj Balthasar Krarup Sveistrup, 20.1.1815-31.7.1893, præst. Født i Maltbæk, død i Vejen, begravet sst. S. levede sine første år i Malt og Nørup (Vejle) hvortil faderen 1820 forflyttedes; han blev student (Kolding) 1832, og var på grund af hjemmets fattigdom et par år huslærer i Idom præstegård før han 1835 begyndte på teologien; 1839 blev han cand.teol. Han boede en tid på Regensen, tog ivrigt del i det politiske og nationale studenterrøre og tilhørte den gruppe studenter der efter en tur til Himmelbjerget 1838, ved at henvende sig til Steen Steensen Blicher blev anledning til himmelbjergfesterne. 1840 blev han præst i Nørup og fortsatte her den af faderen begyndte skole for døvstumme børn. Ved en missionsfest i Sdr. Omme traf han V. Birkedal, og det blev afgørende for hans kirkeligt-grundtvigske stade; gennem Birkedal mødte han ogå P. Larsen (Skræppenborg) og samarbejdede gennem mange år med ham, både kirkeligt og folkeligt. Under kampen mod A. S. Ørsteds reaktionære regering var S. 1853 folketingsmand i tre måneder. – 1861 opfordrede storbonden H. D. Kloppenborg ham til at søge sognekaldet i Røddinge-Skrave; han fik embedet og hans prædiken skabte her en kirkelig vækkelse; han havde et nært samarbejde med højskolen (der 1862 fik L. Schrøder til forstander) og bidrog meget til at knytte kontakt mellem højskolen og egnen. 1867 nægtede han at aflægge ed til kongen af Preussen og blev afsat; siden flyttede han ind i højskolens elevhus og fortsatte med gudstjenester i skolens sal og Kloppenborgs gård i Københoved. Hos de tyske myndigheder mødte han vanskeligheder, bl.a. forbud med danske præsters kirkelige handlinger, og trykket heraf søgte S. 1870 sognekaldet i Vejen-Læborg, lige nord for Kongeåen; her holdt han kontakten med sin gamle kreds, og de som var udtrådt af den slesvigsk-holstenske landskirke fik deres børn døbt og konfirmeret af S., hos hvem de også gik til alters. 1873 fik han en bøde for at døbe et barn i Bovlund og kort efter blev danske præsters virke i Slesvig totalt forbudt; derfor opstod frimenigheden i Rødding, og S. medvirkede ved C. Appels ordination i Åskov. På flere måder virkede S. for at holde forbindelsen mellem kongerigske kredse og Sønderjylland, og udgav med henblik på sine slesvigske venner 1870 en lille postil, Trøst i Trængsel, et udtog af hans prædikener 1863–70.