Hans Tornehave

Hans Tornehave, Hans Marius Nielsen Tornehave, 24.4.1915-13.6.1998, matematiker. Hans Tornehave blev matematisk-naturvidenskabelig student fra Svendborg 1935. Efter denne lidt sene start gik han i gang med matematikstudiet ved Kbh.s univ. hvor han hurtigt gjorde sig bemærket ved sine usædvanlige evner. Han afsluttede studierne 1940 med skoleembedseksamen og magisterkonferens og fik 1941 ansættelse som videnskabelig assistent ved universitetets matematiske institut; fast ansættelse som amanuensis opnåede han 1944. 1945 erhvervede Hans Tornehave doktorgraden på en afhandling om regulære, periodiske funktioner af flere variable. 1947–49 havde Hans Tornehave orlov og virkede ved McGill University Montreal, Canada, først som assistant professor, derefter som associated professor. Sommeren 1949 var han visiting associated professor ved University of Southern California, Los Angeles, USA. Hans Tornehave, der allerede 1946 havde tiltrådt en supplerende stilling som assistent ved Danmarks tekniske højskole, blev 1952 udnævnt til amanuensis og lektor i rationel mekanik ved denne institution, og 1956 overtog han professoratet i faget. Dette blev dog en kort overgang idet han 1958 udnævntes til professor i matematik ved Kbh.s univ. Han beklædte dette professorat til 1985. Hans Tornehave var nordisk gæsteprofessor ved Uppsala universitet 1954. 1957–59 fungerede han som videnskabelig konsulent for Århus univ.s matematiske institut der var under opbygning. Han gennemførte en foredragsturne i USA 1965 Efter indbydelse fra National Science Foundation.

Kun i mindre udstrækning påtog Hans Tornehave sig administrative hverv. Han var medlem af bestyrelsen for Dansk matematisk forening 1954–65 og formand 1962–65. 1967–73 var han formand for konsistoriums stipendieudvalg, og 1971–73 medlem af matematikundervisningskommissionen. Hans Tornehave indvalgtes 1960 i Videnskabernes selskab og 1963 i Akademiet for de tekniske videnskaber.

Hans Tornehaves videnskabelige fysiognomi var præget af Harald Bohr og Børge Jessen. Emnerne for hans produktion var først og fremmest de næstenperiodiske funktioner og de analytiske funktioner af flere variable. Som pædagog koncentrerede han sig om universitetsundervisningen hvor han gjorde en betydelig indsats. Med sin store arbejdsevne tilegnede han sig den franske Bourbaki-skoles reformer og nyttiggjort dem ved en tilsvarende fornyelse af den danske undervisning i matematik. Han inddrog endvidere fagets historie i sin undervisning.