Hans Zakæus

Hans Zakæus, 1795-14.2.1819, maler. Født i Diskobugten, død i Edinburgh. Z. blev i maj 1816 taget op af et engelsk skib langt til havs ud for Diskobugten. Han selv har givet to forklaringer, den ene at han i storm blev forslået til havs med fire andre kajakmænd der alle omkom, den anden og vist mest sandsynlige at han havde fået afslag på et frieri og i skuffelse var gået til havs som qivitoq. I hvert fald frabad han sig på det bestemteste at blive sejlet til land og ønskede at komme med til Europa. Kaptajnen Newton tog sig venligt af Z. der var opvakt og lærenem, og han lærte både at tale og skrive hæderligt engelsk. Han tilbragte vinteren i Leith og sejlede med Newton til Grønland igen 1817, men da hans eneste slægtning var død i mellemtiden tog han igen tilbage til England. Den følgende vinter gik han i tegnelære hos den skotske maler Nasmyth, erhvervede et vist kendskab til faget og kom her i forbindelse med John Ross der forberedte et togt til det nordligste Grønland. 1818 kom han med på togtet som tolk og kunne fortælle Ross at vestgrønlænderne talte om et ukendt folk langt mod nord. Selv havde han den drøm at omvende disse polareskimoer til kristendommen som han selv var blevet grebet af som ung. Da Ross i aug. 1818 lagde til iskanten ved Kap York var det Z. der vandt polareskimoernes tillid og formidlede kontakten mellem dem og ekspeditionen, og alle de oplysninger der fremkom om disse verdens nordligste folk hidrørte fra hans tolkning. Samtidig udnyttede Z. sin nye kunnen inden for tegnekunsten, og i Ross' beretning fremkom et stort farvelitografi der viser mødet mellem disse folk og englænderne, udført med sikker sans for perspektiv, komposition og kontraster og det ældste egentlige billede udført af en grønlænder bortset fra en usikker altertavle fra 1700-tallet. Samtidig er billedet meget illustrativt: eskimoerne kommer på hundeslæder over isen, klædt i skind, og møder de elegante engelske officerer, mens en mand i baggrunden, formentlig Z. selv, handler med eskimoerne. Dette billede har siden været næsten standard-udstyr i en lang række værker om Grønland.

Endnu en gang tog Z. til Europa i den hensigt at lære endnu mere, specielt tegning og religion, for han var fast besluttet på at bringe kristendommen til Thuleboerne som han, ene af alle grønlændere, havde lært at kende. Denne drøm gik dog aldrig i opfyldelse. Ganske vist kom han på skole i Edinburgh, men han blev her angrebet af tyfus og døde. Når Z. trods sin unge alder og manglende uddannelse har markeret sig både i Grønlands kunst- og opdagelseshistorie skyldes det hans videbegær, gåpåmod og kvikke hoved. Havde han haft held til at gennemføre sine planer og kristne polareskimoerne, ville meget i Grønlands historie have formet sig anderledes.